Artikel top billede

Google på vej med streaming-spiltjeneste: Skal blive spilverdenens Netflix

Google er på vej med spil-streamingtjenesten Stadia, der skal gøre det muligt at spille spil på alle enheder.

Google rykker ind på spil-markedet med en stor satsning, som selskabet tirsdag aften løftede sløret for på den store Game Developers Conference, der i disse dage løber af stablen i San Franciso.

Det kommer til at ske med streaming-tjenesten Google Stadia, der bliver en cloudbaseret spil-løsning, hvor spil streames ned til brugernes enheder.

Streamingen kan gennemføres via enten Chromecast-enhederne, direkte til Google Pixel-enhederne eller når brugerne er logget ind i Chrome-browseren, der er verdens ubetinget med udbredte browser lige nu.

I en blogpost fortæller Google, at målet er at gøre spil 'tilgængelige i opløsninger op til 4K og 60 fps med HDR og surroundsound.'

"Ved at udnytte vores globale netværk af Google data-centre, kan Stadia frigøre spillere fra de begræsninger, som traditionelle konsoller og pc'er sætter," lyder det fra Google.

Det betyder med andre ord, at spillene på Google Stadia ikke vil kræve tung computerkraft, men blot lette enheder hos slutbrugeren, da al computerkraft bliver trukket på Googles egne servere.

"Og udviklerne vil have adgang til næsten ubegrænsede ressourcer til at skabe de spil, som de altid har drømt om. Vi har så kraftfuld en hardware-stack, at Stadia kan udvikle sig lige så hurtigt, som spiludviklernes fantasi," lyder det fra Google.

Google løftede ikke sløret for nogen pris eller betalingsløsninger, men flere spilmedier spekulerer i, at det er meget sandsynligt, at Google Stadia bliver abonnements-baseret.

Ifølge Google vil Google Stadia blive lanceret i USA, Canada og det meste af Europa i løbet af 2019.

Ifølge Google vil spiltjenesten blive fuldt integreret med YouTube, som Google også ejer.

I dag er spil-indhold blandt det mest populære indhold på YouTube, og Google vil gøre det muligt med et enkelt klik at springe fra en video af et spil på YouTube og direkte ind i selve spillet på Google Stadia.

Det bliver ligeledes muligt at optage og dele video af det Stadia-spil, som spiller, på YouTube.

Google vil desuden lancere en særlig controller til Stadia. Man vil dog også kunne styre spil med andre controller-enheder, hedder det.

Du kan se Googles præsentationsvideo af Stadia her:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere