26 millioner brugeroplysninger er blevet stjålet fra seks hjemmesider: Så meget bliver de lækkede data solgt videre for
Seks hjemmesider har fået stjålet brugeroplysninger, der nu bliver solgt på nettet. Hackerangrebet er tilsyneladende det tredje angreb af den samme hacker, hvor flere millioner oplysninger er blevet stjålet.
De seks databaser med brugernes kontooplysninger, bliver solgt videre individuelt til en samlet pris på 1,2431 af den digitale valuta Bitcoin.
Det svarer til omkring 33.000 danske kroner.
Prisen for den ukendte hackers anstrengelser ser ud til at stige løbende. De seneste oplysninger, der blev sat til salg af hackeren var til en pris på 132.000 for 127 millioner oplysninger.
Prisen for én enkelt persons data ser altså ud til at blive mere værd på 'the dark web.'
Det er usikkert om selskaberne bag de seks hjemmesider er klar over, at de er blevet hacket, og hvordan hackeren har fået adgang til deres data, skriver The Hacker News.