Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon / Computerworld)

Apple kaster sig ud i patentkrig med Norges næststørste parti: Protesterer over brug af æble-logo

Fremskridtspartiet i Norge endt i en strid med it-giganten Apple om, der har protesteret over partiets brug af et æble-logo.

Fremskridtspartiet i Norge, der er landets næststørste parti, er blevet kastet ud i et patentopgør med den amerikanske it-gigant Apple.

Det skriver det norske erhvervsmedie E24.

Patentopgøret startede, da Fremskridtspartiet i september 2018 sendte en ansøgning til den norske patentstyrelse om at registrere et æble som logo.

Herefter er praksis at andre selskaber ifølge E24 har to måneder til at komme med en indsigelse, og det var netop hvad der skete 10. december sidste år. Her kom der en indsigelse fra ingen ringere end Apple.

Læs også: Apple bryder patent: Straffes med bøde på 925 millioner

Apple: Logo kan forveksles
Apples advokat, Trine Greak Herzog, oplyser ifølge E24, at den amerikanske it-gigant vurderer, at den norske partis logo kan forveksles med Apples ikoniske æble-logo samt en række andre logoer, som Apple bruger. Eksempelvis logoet til Apples Pay.

”Indsigelsen er begrundet i, at det registrerede varemærke kan forveksles med vores klients tidligere registrerede rettigheder,” lyder det i et brev fra Apples advokat til Patentstyrelsen

Partiet har brugt æble-logoet siden starten af 90’erne, men ifølge det norske medie har det været nødvendigt at indsende en ny ansøgning, fordi partiet har lavet en række designmæssige opdateringer til logoet.

I den forbindelse har Fremskridtpartiet varemærkeregistreret logoet i 10 nye kategorier.

Eksempelvis har Fremskridtpartiet også valgt at få registreret logoet til brug på beklædningsgenstande, som eksempelvis t-shirts og andet tøj, som skal bruges i forbindelse med valgkampe.

Skal finde en løsning senest 12. maj

De to parter har nu frem til 12. maj til at finde en løsning på konflikten, og hvis det ikke lade sig gøre, skal den norske patentstyrelse foretage en ny vurdering.

Fremskridtpartiet er dog optimistiske i forhold til at finde en løsning på problemet, oplyser Frederik Färber, der er generalsekretær i partiet til E24.

”Apple leverer it-produkter, imens Fremskridtspartiet beskæftiger sig med politik. Der er ingen fare for forvekslinger,” lyder det ifølge E24 fra Frederik Färber.

Læs også: Her er de mest betydningsfulde øjeblikke i Apples 40-årige historie




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel