Artikel top billede

Digitaliseringen halter i erhvervslivet: Kun lige over halvdelen af danske firmaer med over 10 ansatte fakturerer elektronisk - og kun 40 procent har et ERP-system

Digitaliseringen har fuld fart på - ikke mindst i it-branchen - og man kan godt få det indtryk, at Danmark er et land gennemsyret af moderne it på alle planer og alle steder. Men en ny analyse fra Nationalbanken peger i en anden retning.

Danmark er et af verdens mest gennemdigitaliserede lande. Men det er ikke det samme som, at it-branchens løsninger har fundet vej ud i alle kroge og alle virksomheder. I hvert fald ikke, hvis man skal dømme ud fra en ny undersøgelse fra Betalingsrådet under Nationalbanken.

Betalingsrådet har sat sig for at undersøge, hvordan det står til med betalinger mellem virksomhederne. Resultaterne er netop offentliggjort, og af analysen fremgår det, at graden af digitalisering i virksomhederne måske ikke er så høj, som man kunne tro. Især ikke i de mindre virksomheder.

Tal fra Danmarks Statistik fra 2018 viser, at det samlet set kun er lige over halvdelen af danske virksomheder med over 10 ansatte, der fakturerer elektronisk. Jo større virksomhederne er, jo større er tilbøjeligheden til at sende elektroniske fakturaer.

Men selv blandt virksomheder med over 250 ansatte er det ikke engang 80 procent, der fakturerer elektronisk, fremgår det.

Behersket brug af ERP og CRM

Betalingsrådet har også hentet data fra Danmarks Statistik om brugen af ERP-software og CRM-software i danske virksomheder. Tallene er her fra 2017, og de viser, at kun 40 procent af danske virksomheder med over 10 ansatte bruger ERP, mens lidt færre bruger CRM-systemer.

Også her vokser tilbøjeligheden med virksomhedernes størrelse, men alligevel er det kun godt 80 procent af de store virksomheder med over 250 ansatte, som bruger et ERP-system, mens omkring 70 procent af dem bruger et CRM-system.

Betalingsrådet har også kigget på, hvordan det ser ud fordelt på brancher. Bygge og anlæg skiller sig ud ved ret begrænset brug af ERP og CRM. Til gengæld er branchen meget mere flittig med at fakturere elektronisk end eksempelvis industrien, hvor kun halvdelen sender elektroniske fakturaer.

Branchen Information og kommunikation er digital frontløber, hvor næsten 80 procent i 2017 brugte et CRM-system. Alligevel er det kun omkring 60 procent af virksomhederne her, der fakturerer elektronisk.




IT-JOB

Akademikernes A-kasse

Afdelingschef til AI & Data

Capgemini Danmark A/S

Cloud Architect

Capgemini Danmark A/S

Project Manager

Centrica Energy

Head of CRM Solutions
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere