Artikel top billede

(Foto: Steffen Villadsen)

Tidligere Atea-ansat skal for retten tirsdag - ventes at erklære sig skyldig i bestikkelse

En tidligere tidligere Atea-medarbejder skal tirsdag formiddag for Retten i Glostrup med tiltale om bestikkelse. Han ventes at tilstå.

Endnu en tidligere Atea-medarbejder skal tirsdag formiddag for Retten i Glostrup, hvor han er tiltalt for bestikkelse.

Han ventes at tilstå. Retten i Glostrup har da også registreret sagen som en tilståelsessag.

Medarbejderen er en af de syv, der skal for retten i disse uger som led i endnu et kapitel i den langtrukne Atea-bestikkelsessag.

En tidligere chef erklærede sig i slutningen af januar i samme sagskompleks skyldig i at have godkendt forskellige former for rabatter og uddeling af gaver til offentligt ansatte.

De syv tidligere Atea-ansatte er tiltalt for bestikkelse fra 2009 til 2014, og det drejer sig angiveligt om seks tidligere salgschefer samt en tidligere direktør.

Atea-topchef Steinar Sønsterby har tidligere meddelt, at sagen mod de syv personer drejer sig om levering af forbruger-elektronik som pc'er, mobiltelefoner og lignende, som de syv Atea-folk enten har foræret eller tilbudt med rabat til it-indkøbere i den offentlige sektor.

På den måde minder denne nye sag meget om den første del af det store bestikkelseskompleks i Atea-bestikkelsessagen.

Her blev en række offentligt ansatte dømt for at have modtaget bestikkelse fra Atea. Det har blandt andet drejet sig om indkøbsansvarlige i Udenrigsministeriet, DSB og Københavns Kommune.

Det kan du læse mere om her: Tidligere indkøbschef i DSB om dom i bestikkelsesag: "Hvis man ryger i fængsel for at have modtaget iPads, er der mange i det offentlige, der bør være bekymrede"

Den anden del af sagen var den spektakulære hovedsag, hvor en række tidligere topchefer i Atea samt Atea selv som virksomhed blev dømt for bestikkelse.

Flere af de dømte topchefer - herunder tidligere koncernchef Claus Hougesen - har anket dommene til landsretten.

Det kan du læse mere om her: Atea-sagen fortsætter i landsretten: Fem af de otte dømte har nu anket dommen

Forlig med Atea

Atea er tidligere blevet idømt en bøde på 10 millioner kroner i bestikkelsesssagen.

Den valgte selskabet at acceptere, da selskabet satte sin lid til, at dets oprydning i egne rækker - den såkaldte 'self cleaning'-proces' - ville gøre, at det offentlige fortsat ville købe ind hos selskabet.

Bagmandspolitiet mente dog, at Atea skulle en tur i manegen igen i forbindelse med disse nye sager, som nu bliver afgjort i retten.

Men her indgik Atea i sommer forlig med bagmandspolitiet og lukkede dermed sagen.

Det kan du læse mere om her: Atea indgår forlig med Bagmandspolitiet i ny bestikkelsessag: Betaler tre millioner kroner i bøde

Læs også:

Nu ruller millionerne igen: Har straffen til Atea efter bestikkelsessagen været hård nok?

Slut med dyre middage og gaver i Atea efter bestikkelsessag: Så meget må selskabet fremover maksimalt betale for en middag

Apple afbryder samarbejde med Atea som følge af bestikkelsesdom: Mister status som autoriseret forhandler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer