Artikel top billede

Illegale medarbejdere hos Huawei deltog i forhandlinger med TDC

Tre gange har politiet afsløret, at ansatte hos kinesiske Huawei har arbejdet uden gyldig arbejdstilladelse. Nu viser det sig, at to af de ansatte har siddet med til forhandlinger med TDC.

Tidligere på måneden kom det frem, at to medarbejdere fra Huaweis danske kontor var blevet bortvist efter en ransagning af politiet 31. januar 2019.

De to Huawei-ansatte blev taget i at arbejde uden gyldig arbejdstilladelse.

Læs mere om det her: Huaweis kontor i København ransaget af dansk politi: To personer udvist af Danmark

Nu viser det sig, at netop de to har siddet med til forhandlinger med TDC om det fremtidige samarbejde.

Det skriver Politiken.

"Den pågældende person er assistent ved forretningsmøder," oplyser Huawei til Politiken. Den anden person var ifølge Huawei "en tekniker".

Begge blev omkring 1. februar administrativt udvist fra Danmark.

Det er ikke første gang, at politiet fanger Huawei i at bryde udlændingeloven. Det skete også i 2015, hvor det udløste bøder på 40.000 og 60.000 kroner.

Dengang lovede selskabet bedring, men blev alligevel i 2016 idømt en bøde på 20.000 kroner for at have haft en medarbejder uden det tilstrækkelig arbejdstilladelse, skriver Politiken.

Ifølge kilder omkring Huawei omtales de illegale kinesiske medarbejdere som 'turisterne'. De får ofte et tre-måneders forretningsvisum.

Læs også: Huawei-stifter raser over anholdelse af datter: ”USA vil på ingen måde være i stand til at knuse os”

Tilliden til den kinesiske leverandør Huawei er på et lavpunkt i en tid, hvor Danmark og andre lande overvejer om verdens største producent af teleudstyr skal udelukkes fra at bygge fremtidens 5G-telenet på baggrund af anklager om spionage.

TDC, der efter Politikens oplysninger aldrig er blevet informeret om sagen med manglende arbejdstilladelser hos Huawei, oplyser, at man har noteret sig oplysningerne, og tager en dialog og indskærper, hvis der er holdt i politiets sigtelser.

Huawei er ikke vendt tilbage på Politikens spørgsmål, men skriver overordnet, at selskabet er fuldt ud samarbejdsvillig.

Læs også: Ny britisk rapport afslører: Storbritannien kan relativt nemt fjerne spionage-risiko i 5G-udstyr fra Huawei




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere