Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Den danske e-handel bulder fortsat frem, men flere mørke skyer trækker sig sammen i horisonten

2018 blev et godt år for den danske e-handel 2018, men flere tendens kan give grund til bekymring.

Små 200 millioner varer har danskerne købt hjem via de digitale e-hylder igennem 2018, hvilket i alt udløste næsten 130 milliarder kroners omsætning i de danske e-butikker.

Det skriver FDIH i selskabet årlige e-handelsanalyse.

I forhold til forrige år er det en rekordstigning for danskernes købelyst online med et mersalg på næsten 15 milliarder kroner i forhold til 2017.

”Det er et meget flot resultat, som endnu en gang viser, at nethandel er blevet helt naturlig for forbrugerne – hvad enten de skal købe dagligvarer eller rejser,” siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH, som står bag E-handelsanalysen.

Rent procentuelt er den årlige udvikling dog den laveste i de seneste otte år med en samlet vækst på 13 procent.

Se også: Ny rapport: Danskernes e-handel runder 140 milliarder kroner i 2018 - få hele rapporten her

Mobilen og udlandet vinder andele

Mens desktop-maskiner fortsat er de mest populære, når der skal handles på nettet, vinder mobilen terræn, når der skal søges efter indkøb online.

I 2018 blev 51 procent af søgninger efter nye produkter foretaget på en pc eller en mac, mens smartphonen blev anvendt i 28 procent af søgningerne. I den disciplin er tabletten nu nede på 17 procent.

Når der skal betales, er desktop-computeren mere populær - over tre ud af fem handler afsluttes på pc’en eller mac’en.

Mens den danske nethandel vinder frem, køber danskerne stadigt flere og flere varer i udlandet.

I 2018 gik en tredjedel af online-omsætningen til udenlandske e-butikker, mens andelen i 2013 kun var lidt over en fjerdedel.

Den udvikling bekymrer FDIH-direktør Niels Ralund, som ser en voksende udfordring for danske e-butikker:

”Den stigende digitale grænsehandel presser virkelig de danske virksomheder, og hvis det fortsætter, risikerer vi at miste arbejdspladser og penge til fællesskabet,” forklarer han mens han samtidig kritiserer tjenester som den amerikanske-kinesisk Wish for at snyde med moms- og toldregnskaberne.

Danskernes tre foretrukne netbutikker er Zalando, Amazon og H&M som tegner sig for henholdsvis 3,4, 2,0 og 1,9 procent af den danske nethandel i 2018.

Hele rapporten kan læses på FDIH hjemmeside.

Læs også: Konkurrerende algoritmer kan 'samarbejde' om at hæve priserne på nettet: “Det risikerer i sidste ende at skade forbrugerne”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere