Nye regler om ophavsret, det såkaldte copyright-direktiv, er onsdag aften blevet stemt igennem i EU, efter at Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og Rådet er nåede til enighed om en politisk aftale.
Aftalen sker efter lang tids tovtrækning i en kontroversiel sag, der har ført til enorme protestester fra borgere og tech-giganter som Google.
"At vi nu endelig har moderne ophavsretlige regler for hele EU er en vigtig præstation, der har taget alt for lang tid. Forhandlingerne var vanskelige, men det, der i sidste ende tæller, er, at vi har et retfærdigt og afbalanceret resultat, der passer til et digitalt Europa," lyder det fra vicepræsident for Digital Single Market i EU, Andrus Ansip, i en udsendt pressemeddelelse.
"De friheder og rettigheder, som internetbrugere nyder i dag, vil blive forbedret, vores skabere vil blive bedre lønnet for deres arbejde, og internetøkonomien vil have klarere regler for drift og til at blomstre," fortsætter han.
Aftalen har været undervejs i omkring to et halvt år. 10 såkaldte trilogforhandlinger, 52 skyggemøde og 18 tekniske møder skulle der til, før en endelige politisk aftale blev en realitet.
Overskrifter i den nye aftale
Den opdaterede copyright-lovgivning skal nu formelt godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, hvorefter medlemsstaterne har 24 måneder til at omsætte de nye regler i deres lovgivning.
Youtube, Facebook og Google News er ifølge Europa Parlamentets presseservice nogle af de internetvirksomheder, der vil blive mest berørt af lovgivningen.
Med aftalen skal kunstnere og journalister til at betales for deres arbejde, hvis det bliver delt på internetplatforme og er underlagt ophavsret.
Journalister skal blandt også have en del af ophavsrets-relateret omsætning, som mediet opnår via de nye regler.
Materiale som memes eller GIF's kan fortsat deles frit.
Lins til artikler, der indeholder ord eller meget korte tekstbidder kan også fortsat deles frit. Ligeledes gøres det klart, at såkaldte 'snippets' fortsat kan deles.
Platforme, der anses at være i en startup-fase, er underlagt mindre forpligtigelser.
Lovteksten gør det også klart, at det er i orden at uploade ikke-kommercielt materiale til online encyklopædier, så som Wikipedia eller open source platforme som GitHub
Kastet frem og tilbage
EU's svar på en opdateret ophavsretslov, der tager højde for vores digitale tidsalder, har mødt stor modstand og er blevet kastet frem og tilbage i EU.
Direktivet er både blevet udråbt til at være en direkte fare imod internettet og ytringsfriheden.
Lobbyister, internetfrihedskæmpere og borgere har forsøgt at skabe så meget larm og påvirkning som muligt imod, hvad de mener vil ende med at ødelægge internettet.
Læs blandt andet: Interneteksperternes mareridt er gået i opfyldelse: EU godkender omstridt direktiv, der "ødelægger internettet for altid"
Som konsekvens har over fire millioner europæere blandt andet skrevet under på en erklæring om at få fjernet den mest kritiseret artikel i direktivet nemlig artikel 13, der i grove træk tvinger internet-platforme til at filtrere indhold for ophavsretlige materiale.
Tilhængerne af direktivet har modsat holdt fast på, at målet er at tage den klassiske ophavsret, vi kender fra den fysiske verden, og overføre det til den digitale. At være det stykke lovgivning, der skal sikre, at kunstnere og medier får betaling, hvis deres arbejde deles på store teknologigianters platforme.
Da Computerworld senest rapporterede om copyright-direktivet var forhandlinger gået i hårknude, og hovedarkitekten bag copyright-direktivet kunne blandt andet fortælle, at selv tegnsætningen havde været på dagsordenen til forhandlingerne.
”Vi diskuterede betydningen af, hvor et komma skulle stå, i tre kvarter. Så vi improviserer ikke bare,” sagde Axel Voss Axell Voss (tysk medlem af Europa-Parlamentet og rapporteur på copyright-direktivet).
Læs mere her: Det mest forhadte forslag i EU hænger i tynd tråd: Om kort tid bliver copyright-direktivets fremtid afgjort