Artikel top billede

Alvorlig sårbarhed fundet i hospitalers kølesystemer: 7.000 systemer brugte koden 1234

Mere end 7.000 kølesystemer der blandt andet bliver brugt på hospitaler verden over, har flere alvorlige sårbarheder. Langt størstedelen har ikke ændret kodeordet 1234 siden systemet blev sat op.

To israelske hackere er faldet over en bekymrende sikkerhedspraksis hos en leverandør af kølesystemer til blandt andet sygehuse.

Kølesystemerne bliver alle sammen leveret med standardkodeordet '1234' og ifølge de to hackere fra sikkerhedsfirmaet Safety Detective er næsten ingen af systemer blevet ændret siden.

Hackerne fandt frem til sårbarhederne gennem søgeværktøjet Shodan, der giver mulighed for at søge efter alle internet-forbundne enheder på samme måde som en simpel Google-søgning.

Læs også: CGI-hacker slår alarm: Her går det galt for virksomhedernes it-sikkerhed, når de flytter i clouden

Her fremgår det, at der mindst findes 7.419 systemer spredt ud over det meste af verden herunder Tyskland, Sverige, Norge, UK og Holland.

Det fremgår ikke om Danmark er blandt landende, der har systemet installeret.

Desuden bruger systemerne en ukrypteret HTTP-protokol og Port 9000 mens flere af systemerne endda bruger port 80.

Ifølge de to etiske hackere bag opdagelsen, betyder det, at enhver der kender URL-adressen til systemerne kan få adgang til dem og ved hjælp af koden '1234' manipulere systemerne.

Læs også: Stor historie i DR- men Nyborg Kommunes kontrol-metode af it-sikkerhed er helt almindelig praksis: “Det her er side to i håndbogen for etiske hackere”

Udover at kunne ændre temperaturen for køle-systemerne der potentielt kan opbevare livsvigtig medicin, havde de to etiske hackere bag opdagelsen også mulighed for at ændre flere ting.

“Du kan ikke alene ændre køle- og fryseinstillingerne gennem det her system, du kan også ændre bruger- og alarm-instillingerne,” skriver de to etiske hackere på deres blog.

Flere lande i Europa bruger systemet

Kølesystemerne er solgt af det skotske firma Resource Data Management, og er blevet informeret om sårbarhederne.

Svaret fra selskabet var dog i første omgang ikke særligt imødekommende.

“Tak for din email. Efter at have undersøgt jeres services, er de ikke interessante for vores virksomhed. Som en ledende medarbejder i virksomheden, skal jeg venligst bede dig om ikke at kontakte os eller nogle af vores medarbejdere igen,” fremgår det af bloggen.

Læs også: Hackere opruster med AI i jagten på din virksomheds data: Sådan forsvarer du din organisation

Senere er Resource Data Management dog vendt tilbage med en ny mail, hvor selskabet blandt andet gør det klart, at det er et krav til selskabets kunder at ændre kodeordet, når systemet bliver sat op.

I en tredje mail til sikkerhedfirmaet beklager Resource Data Management, hvis deres første mail virkede utaknemlig og understreger, at man har hjulpet kunderne med at løse password-problemerne.

Her kan du læse hele blog-indlægget fra de to hackere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere