Artikel top billede

Salg af iPhone styrtdykker i Kina - mens Huawei buldrer frem

Apple står med et problem: Salget af iPhone på det vigtige kinesiske marked styrtdykker, mens Huawei til gengæld stormer frem.

Apple har et problem på det måske vigtigste marked lige nu: Det kinesiske.

Nye tal fra analysehuset IDC viser nemlig, at salget af Apples hovedprodukt, iPhone, i fjerde kvartal 2018 var faldet med hele 19,9 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Til gengæld buldrer den kinesiske hovedkonkurrent, Huawei, frem.

Huaweis salg af smartphones på det kinesiske marked er steget med 23,3 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Ifølge IDC betyder det, at Apples markedsandel er faldet til nu 11,5 procent mod 12,9 procent et år tidligere.

Apples nedjustede i januar for første gang i umindelige tider på grund af netop det skrantende salg i Kina, som ifølge selskabet er ramt af økonomisk afmatning - ikke mindst på grund af den handelskrig, der for tiden udspiller sig mellem USA og Kina.

Selskabets sænkede desuden fornylig priserne på de dyre iPhones. Det skete i erkendelsen af, at grænsen for, hvad folk vil betale for en smartphone, er nået.

Det kan du læse mere om her: Apple sænker priserne på iPhone - men ikke alle steder

Også IDC peger på, at de høje priser er en grund til det faldende salg.

“Fraregnet almindelige performance-opgraderinger i 2019 samt mindre designændinger, er der ikke sket større innovation, der kan motivere brugerne til at fortsætte med at udskifte deres telefoner til en stærkt forhøjet pris,” lyder det fra analysehuset.

IDC skriver også, at Apple er under pres fra lokale selskabers innovative produkter.

Ifølge Reuters viser en rapport fra analysehuset Counterpoint, at Apples salg ligeledes falder drastisk i Indien, der som Kina regnes for at være et af de største vækstmarkeder lige nu.

Ifølge denne rapport er Apples salg i Indien faldet med 25 procent i kvartalet i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Læs også:

Har Apple helt fejllæst udviklingen? Kun en enkelt af Apples fem store vækst-strategier virker stadig

Apple nedjusterer for første gang i lang tid: Se Tim Cooks brev til investorerne her - aktiekurs dykker brat

Apple forsøger at redde iPhone-salget i Kina med en hasteopdatering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere