Artikel top billede

(Foto: unsplash)

Som CIO skal du til at tænke meget mere på kultur: Men det betyder også et meget tættere samarbejde med HR

Hvis du skal have succes med den digitale transformation, kræver det, at du kigger på meget mere end at implementere ny teknologi og flytte virksomheden i skyen. Du skal til at tale kultur, og det gør det oplagt at tale med HR.

Hvad nytter det, at I har en masse noter på jeres whiteboard for, hvordan I skal indtræde i den næste digitale epoke?

I har måske allerede lagt en slagplan for, hvordan og hvor lang tid til I skal bruge på at flytte virksomheden, men hvad nytter alt det, hvis jeres kultur på arbejdspladsen hører tidligere tider til?

Det spørgsmål er relevant at spørge sig selv om som CIO. Den digitale transformation må nemlig ikke kun anskues fra en rent teknisk vinkel.

Sådan lyder beskeden fra analysehuset Gartner, der mener, at kultur er et vigtigt fokusområde for CIO'en i de kommende år.

"Mange CIO'er har fået øjnene op for, at kultur kan fungere som en katalysator for den digitale transformation, og de har midlerne til at forstærke kulturen ved hjælp af deres teknologivalg," siger Elise Olding, der er underdirektør hos Gartner.

Læs mere her: Office 365-projekt i Københavns Kommune blev en stor mundfuld: Der manglede penge og en konkret plan - projektet blev langt større end forventet

Hun mener, at netop den rette kultur er afgørende, hvis organisationer skal have succes med den digitale omstilling. Kulturen skal nemlig ikke være langmodig og bagstræberisk. Den skal i stedet være præget af omstillingsparathed og det slidte begreb - proaktivitet.

Ansvaret kan ikke bare placeres hos HR med forhåbning om, at de laver nogle ulejlige teambuilding-øvelser en eftermiddag til foråret, hvor man forhåbentlig kan få en grillpølse og en sludder med sine kolleger.

Gartner forudser rent faktisk, at CIO'en bliver ligeså ansvarlig for at skabe den rette omstillingsparate og proaktive kultur som HR-chefen, når vi når til 2021.

Det drejer sig dog ikke om at kapre opgaver fra HR, men i stedet skal fokus for den fremsynede CIO være på at opdyrke et givende partnerskab, siger Elise Olding.

"Et partnerskab med HR-direktøren er den perfekte måde at afklare teknologikvalg og designe processer, der skal forme der den rette måde at arbejde på," forklarer hun.

Hvis man skal tro Gartner, er det proaktive valg netop nu at gå ned til HR og så sætte sig til tavlen sammen og kigge på, hvordan man kan spille sammen om at skabe en kultur, der skaber det bedst mulige grundlag for at drive den digitale transformation.

De har garanteret nogle øvelser dernede, hvis I mangler inspiration.

Læs mere her: Dansk top-CIO lader it-folkene slås om pengene i sin egen version af 'Løvens Hule': "Jeg lover dig for, at du giver folk et incitament for at være kreative"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel