Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: TDC får kritik af Datatilsynet / Dansk Google-boss har kurs mod stor bestyrelsespost / Amazon opruster med nyt opkøb / Paris lægger sag an mod Airbnb

TDC får kritik af Datatilsynet for at logge oplysninger om danske borgere. Dansk Google-boss har kurs mod stor bestyrelsespost. Amazon opruster på Alexa-fronten med nyt opkøb, og så lægger Paris sag an mod Airbnb.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen.

TDC får kritik af Datatilsynet

Mægtige TDC får stærk kritik af Datatilsynet for i årevis at have "logget" danske mobilkunders placering.

Det skriver Version2.

Det er resultatet af en den tre år lange sag, som er blevet udkæmpet mellem TDC og internetaktivisten Christian Panton.

I sagens afgørelse fremgår det således, at TDC får en på lampen af Datatilsynet, der udtrykker "alvorlig kritik".

Logningen af kundernes placering på baggrund af data fra telemaster er ifølge Datatilsynet i strid med GDPR-reglernes bud om at minimere insamlingen af data.

Alligevel smækker Datatilsynet ikke en bøde i ansigtet på TDC til ærgrelse for Panton, der dog er glad for, at have på skrift, at TDC ikke må "overvåge" kunderne via mastoplysningerne.

"På den anden side var vi i forbindelse med GDPR blevet lovet skærpede sanktioner, og i forhold til det, er en alvorlig kritik let," siger Christian Panton til Version2.

Læs mere om sagen her: Erhvervsstyrelsen fastslår: TDC har lov til konstant at logge din smartphone

Dansk Google-boss har kurs mod stor bestyrelsespost

Hos en af verdens største logistikvirksomheder, DSV, har man kig på den danske Google-boss, Malou Aamund.

Det skriver Finans.

Når virksomheden afholder sin generalforsamling om en måneds tid, vil man således foreslå Aamund som nyt medlem af bestyrelsen.

Hvis det bliver vedtaget, at den 49-årige danske Google-spids skal indtage en plads i bestyrelseslokalet hos DSV, er det langt fra hendes første plads.

Udover at være øverstbefalende på Google's vegne i Danmark, er Malou Aamund desuden bestyrelsesformand for Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og bestyrelsesmedlem i Navico Group.

Derudover har hun erfaring fra en række tunge stillinger hos Microsoft, og IBM’s danske afdeling.

Læs mere her: Google bygger datacenter til 4,5 milliarder kroner i Fredericia: Massevis af job på vej - se billeder her

Amazon opruster med nyt opkøb

Der går sjældent en dag uden, at man kan overbringe en nyhed fra giganten Amazon, der virker til at have gang i alverdens sager for tiden.

I går overvejede virksomheden placeringen af sit nye hovedkvarter, mens Amazon i dag hiver checkhæftet frem og gør klar til endnu et opkøb. For Amazon drejer det sig om at få overtaget virksomheden Eero, der laver Mesh-routere

Det skriver The Verge.

Eksperter anser opkøbet for et forsøg fra Amazons side på at opruste, når det kommer til kundernes smart homes. Det vil i hvert fald gøre det nemmere for brugerne at styre deres Alexa-devices, hvis næste led i kæden, altså routeren, også er fra Amazon.

"Vi er meget imponerede over Eero-holdet og hvor hurtigt de har udviklet en WiFi-løsning, der bare virker," lyder det fra Amazon-spidsen Dave Limp.

Læs mere her: Amazon arbejder på nyt stort projekt: Vil udvikle streamingtjeneste for computerspil

Paris lægger sag an mod Airbnb

Franskmændene slipper ikke grebet om it-giganterne. Først stangede nationens datatilsyn en bøde på 500 millioner euro ud til Google, og nu har den franske hovedstad så slået kløerne i udlejningsplatformen Airbnb.

Det skriver Techchrunch med henvisning til det franske medie JDD.

Lederne af Paris havde i forvejen løftet pegefingeren overfor platformen, der gør almindelige borgere i stand til at leje deres lejligheder ud til turister. Men nu bliver det alvor. Borgmesteren i byen har således oplyst, at man anklager Airbnb for at have overtrådt reglerne, og byen kræver en bøde udskrevet på 14,2 millioner dollar.

De nuværende regler betyder, at man ikke må låne sin lejlighed i Paris ud i mere end 120 dage om året, og hvis man i første omgang ønsker at leje sin bolig ud, skal man først kontakte bystyret, der så løbende holder øje med hvor tit, der sover gæster i lejligheden.

Alligevel har man fra bystyrets side fundet mere end 1.000 lejligheder, man ikke mener overholder reglerne. De kan nu se frem til at skulle dele en bøde med Airbnb på op mod 12.500 euro.

Hos Airbnb giver man ikke så let op. Her er man nemlig ikke enig i reglerne, så det sidste ord er næppe sagt i den sag.

Læs mere her: Til næste år vil Airbnb indberette alle sine danske brugere til Skat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer