Artikel top billede

Internet Explorer bør ikke længere anses som en browser, lyder det fra sikkerhedschef hos Microsoft.

Microsoft sikkerhedschef: Internet Explorer er ikke en browser – brug den på eget ansvar

Ifølge Microsofts ledende sikkerhedschef er Internet Explorer uegnet som en internet-browser.

Microsofts globale cybersikkerhedschef, Chris Jackson, lægger ikke fingre imellem i hans seneste blog-indlæg på Microsofts it-pro hjemmeside.

Under overskriften ’Farerne ved at benytte Internet Explorer som standard-browser’, udpensler han de risici der følger ved fortsat at benytte selskabets nu forældede internet-browser ’Internet Browser’.

Han sammenligner det med at tegne et ’teknisk lån’, hvor man pantsætter organisationens sikkerhed.

I modsætning til andre tvivlsomme sikkerhedstiltag, som at slå sikkerhedsprotokollen ’User Account Control’ fra eller benytte et 32-bits operativsystem, svarer det til at banke sikkerheden helt tilbage til det forrige århundrede, påpeger han.

”Vi er endt i et scenarie hvor, hvis man skaber en ny hjemmeside i dag, og afvikler den på et lokalt intranet uden den fornødne ’mark-up’, ender ud i sikkerhedsstandarder fra 1999. Gisp!”, skriver han.

Se også: Microsofts Edge-browser får længe ventet feature: Fremover kan du få ’extensions’ på browseren

Det er ikke en browser

Ifølge sikkerhedschefen skal Internet Explorer ikke længere anses som en browser – den skal udelukkende benyttes som en kompatibilitetsløsning.

”Vi understøtter ingen nye web-standarder, og selvom mange sider måske virker som de skal, udvikles og testes der ikke længere på Internet Explorer”, advarer han.

I et svar til en læser uddyber han, at han ikke direkte fraråder Internet Explorer, men understreger i stedet at det udelukkende bruges der, hvor der er behov for programmet.

”Jeg siger ikke at IE ikke må bruges. Jeg siger at det ikke må bruges til alting – benyt ’Enterprise Mode Site List’ til at udnytte programmet hvor der er behov for det.” siger han fortsætter:

”Jeg vil ikke pådutte nogen en bestemt browser. Windows tilbyder en browser, men du bør bruge den som møder dine behov.”

Se også: Microsoft smider håndklædet i ringen: Vil lukke Microsoft Edge og bygge ny open source-browser i Windows 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere