Artikel top billede

It-eksperter retter voldsom kritik af ny overvågningslov: Alt for vidtgående

Endnu en organisation melder sig nu i koret over kritikere af regeringens lovforslag om at give flere beføjelser til Center for Cybersikkerhed.

Lovforslaget om flere beføjelser har allerede fået hård kritik fra flere sider inden, det er blevet stemt igennem i Folketinget.

Nu melder ingeniørforeningen IDA's it-panel sig også i debatten, og kritiserer forslaget for at være for vidtgående.

“Det bliver alt for omfangsrigt, og i sidste ende er den øgede overvågning en indskrænkelse af den personlige frihed. Derfor er det afgørende vigtigt, at der indskrives en specifik beskrivelse af, hvilke virksomheder og hvilke funktioner i kommuner, regioner og kommuner, der eventuelt vil kunne høre under denne definition,” siger formanden for Ingeniørforeningens fagtekniske selskab IDA IT, Kåre Løvgren, i en pressemeddelelse.

Læs også: Kritikken hagler ned over forslag om nye beføjelser til Center for Cybersikkerhed: "Konkurrenceforvridende" og "rammer retssikkerheden"

Han kalder det samtidig “absurd,” hvis der ikke kommer klare definitioner for, hvem lovforslaget kommer til at ramme.

Kritikken er særlig rettet imod, at lovforslaget ikke lægger klare rammer for, hvornår Center for Cybersikkerhed kan pålægge en virksomhed at blive overvåget, det er alt for ukonkret, mener man hos fagforeningen.

“Det nuværende udkast er alt for elastisk og sikrer ikke den nødvendige definition af hvilke områder, der skal betegnes som kritisk infrastruktur.”

Bred vifte af kritikere

Alle de store interesseorganisationer for dansk erhvervsliv har allerede kritiseret forslaget for at være alt for vidtgående.

Samtidig har den danske milliardvirksomhed Tradeshift truet med, at man ville flytte virksomheden ud af Danmark, hvis lovforslaget bliver vedtaget i Folketinget.

Læs mere her: Dansk milliardvirksomhed truer med at forlade Danmark, hvis nye regler for Center for Cybersikkerhed bliver vedtaget

Men kritikken kommer ikke kun fra det private erhvervsliv. Hos Lægeforeningen frygter man også, at lovgivningen får alt for vigtrækkende konsekvenser.

“Lægeforeningen mener, at lovændringen medfører en væsentlig udvidelse af personkredsen, der kan få adgang til journaldata. Det medfører en risiko for, at tilliden og fortrolighedsforholdet mellem læge og patient kompromitteres,” skriver foreningen i et åbent høringssvar til forsvarsministeren.

Samtidig foreslår Lægeforeningen, at man begrænser antallet af personer der har adgang til patientdata mest muligt.

“Vi mener derfor, at lovforslaget i højere grad skal sikre, at personfølsomme helbredsoplysninger ikke deles blandt personer, der ikke har patienterne i aktuel behandling.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere