En ny opgørelse er opløftende for danske internetbrugere: Danmark er nemlig blandt de lande med færrest endheder der er ramt af malware.
En analyse fra comparatech, viser nemlig, at Danmark ligger nummer 57 ud af 60 på listen over lande med færrest indicerede enheder.
Listen er opgjort efter syv kriterier, hvor Danmark altså placerer sig fjerdebedst ud fra en samlet vurdering:
- Procentdel af mobile enheder, der er inficeret med malware.
- Procentdel af computere, der er inficeret med malware.
- Antallet af malware angreb på finanssektoren.
Procentdel af angreb, der har ramt landets telenet.
Procentdelen af cryptominer-angreb, hvor hackere misbruger servere til at udvinde kryptovaluta.
- Lande, der er bedst forberedt på et cyber-angreb.
- Lande med den mest opdateret lovgivning på området.
Ud af alle de syv punkter udmærker Danmark sig særligt ved at være det land på listen med færrest malware-inficerede computere, viser opgørelsen.
Der er dog stor forskel på hvilke af de syv punkter, som de forskellige lande klarer sig bedst på.
Læs også: Sikkerhedsfirma advarer: Her er 29 apps du ikke skal downloade til din telefon
Tyskland er eksempelvis det land på listen, der har oplevet flest malware-angreb mod finanssektoren, og derfor ender vores naboland mod syd på en 17. plads.
Her kan du se fordelingen af de undersøgte landes it-sikkerhed.
Stadig stort behov for forbedring
I bunden af opgørelsen finder vi blandt andet lande som Algeriet, Indonesien og Vietnam, der altså kæmper mest med inficerede enheder og manglende lovgivning om it-sikkerhed.
I den anden ende finder vi Japan helt i toppen af afgørelsen efterfulgt af Frankrig, Canda og altså Danmark.
Der er dog ingen grund til at ånde lettet op, selvom Danmark placerer sig pænt i opgørelsen.
“Selvom nogle lande har klare styrker og svagheder, så er der afgjort plads til forbedring ved hvert eneste land på listen,” lyder det fra comparatech i opgørelsen.
“Uanset om der er behov for stærkere lovgivning eller brugerne har brug for mere hjælp til at beskytte deres enheder, så er der stadig lang vej igen, for at landende er sikre mod cyber-angreb.”