Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

SKI på vej med to nye stor-udbud til skole-it og telebranchen

SKI er på vej med to nye udbud til skole-områder og telebranchen

SKI er på vej med to nye udbud, nemlig et udbud om levering af digitale læremidler til folkeskolen samt et udbud om samlet levering af netværks-løsninger til det offentlige.

Til ITWatch siger SKI-direktør Signe Lynggaard Madsen, at de to udbud kommer til ‘at fylde rigtigt meget’ i SKI i det kommende år.

Udbuddet om de digitale læremidler kommer efter, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) i maj 2018 sagde til Computerworld, at hun var bekymret over det snævre felt af leverandører af digitale undervisningsmidler, som kommuner og skoler i dag kan anvende.

Det kan du læse mere om her: Undervisningsminister Merete Riisager bekymret over kommunernes indkøb af skole-it: "Også mindre leverandører skal kunne skubbe sig ind på markedet og udfordre det bestående"

En lille gruppe forlag som Gyldendal, Clio og Alinea har i dag udviklet pakkeløsninger, der giver kommunerne mulighed for at købe adgang til deres fagportaler, som dækker alle skolens fag. Og det er noget, som mange kommuner i dag benytter sig af.

“Det fastfryser jo markedet. Og desuden vil det ødelægge lærernes metodefrihed, hvis de ikke har noget at vælge imellem,” sagde Merete Riisager dengang til Computerworld.

Signe Lynggaard Madsen fra SKI siger nu, at SKI med udbuddet vil introducere et dynamisk indkøbssystem for skolerne med en slags åben kvalifikationsliste.

På telesiden går SKI i gang med at arbejde på nyt udbud på netværks-områder, hvor Nianet i dag er leverandør.

“Jeg har svært ved at forestille mig, at én leverandør skal levere til alle. Man kan sagtens forestille sig, at vi får forskellige leverandører i de enkelte regioner og kommuner. Men det afhænger selvfølgelig af det videre afdækningsbehov og den strategi for udbuddet, vi fastlægger med de offentlige parter,” siger Signe Lynggard Madsen til ITWatch.

Læs også:

Undervisningsminister Merete Riisager bekymret over kommunernes indkøb af skole-it: "Også mindre leverandører skal kunne skubbe sig ind på markedet og udfordre det bestående"

Undervisningsministeriet klar med listen: Disse 46 folkeskoler skal indføre it som forsøgsfag - begynder allerede til januar

Regeringen vil gøre it-undervisning obligatorisk i folkeskolen: "Planen er, at alle danske børn skal lære at kode," siger undervisningsministeren




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere