Artikel top billede

Fire danske leverandører vinder kæmpe server- og storage-aftale med det offentlige til 700 millioner kroner

Fire leverandører bliver fra 1. april stor-leverandører af storage- og server-løsninger til det offentlige som vindere af SKI-udbud til 700 millioner kroner. Atea er blandt dem.

De fire it-selskaber Atea, KMD, Proact og Datacon Enterprise Solution indtræder som leverandører af server- og storage-løsninger til stat, regioner og kommuner over to år med mulighed for forlængelse i yderligere to gange 12 måneder.

Det sker under rammeaftalen med navnet 50.03, der fremover vil være den eneste fællesoffentlige rammeaftale for servere og storage.

Det betyder, at de kommuner og regioner, der har tilsluttet sig aftalen, vil være forpligtet til at købe server- og storage-løsninger af en eller flere af de fire pågældende leverandører.

“Aftalen sikrer et bredt udvalg af relevante producenter samt et bredt og dybt sortiment inden for servere og storage. Helt konkret kan du købe produkter fra producenter som HPE, Lenovo, Dell-EMC, Cisco, Supermicro, Netapp, Fujitsu, Hitachi og en række andre producenter af servere, storage og relateret tilbehør,” lyder det fra SKI.

I listeform omfatter aftalen ifølge SKI ydelser som:

- Servere (rack-, blade- og towerservere).

- Storage (DAS, NAS, SAN), båndstationer og -robotter.

- Tilbehør (blandt andet racks, elektronik, kabling).

- Netværkskomponenter (til brug for implementering af server- og/eller storageløsninger).

- Software/licenser (blandt andet management software, virtualiseringssoftware).

- Service- og supportaftaler.

- Løsninger (blandt andet software defined storage (SDS), converged infrastructure/hyperconverged infrastructure (CI/HCI).

- Timebaserede ydelser.

Du kan læse mere om aftalens indhold her.

Ifølge SKI vil indholdet af aftalen blive opdateret løbende i takt med den teknologiske udvikling på området.

Aftalen er i standstill indtil 11. februar, hvor SKI vil underskrive aftalen med de fire leverandører.

Rammeaftalens samlede værdi er i omegnen af 700 millioner kroner.

For Atea markerer deltagelsen som leverandør i ramme-aftalen, at selskabet nu er fuldt tilbage som offentlig leverandør, efter selskabet i fjor blev dømt for korruption i Retten i Glostrup.

Dommen - en bøde på 10 millioner kroner - betød, at Atea blev udelukket som offentlig leverandør.

Senere blev selskabet dog taget til nåde igen efter en omfattende renselses-proces og internt opgør med en korrumperet kultur, og selskabet har siden vundet en del rammeaftaler med det offentlige.

Det kan du læse mere om her: Godt to måneder efter bestikkelsesdom: Atea får igen grønt lys til at kunne deltage i offentlige udbud - men kommer under kontrol i fire år

“Vi har siden 2014 arbejdet intensivt for at genvinde kundernes tillid. Den indsats kommer vi til at fortsætte,” lyder det direktør for Atea Public, Morten Bo Jørgensen, i forbindelse med den nye rammeaftale.

Læs også:

Flammende rødt regnskab viser hvor afhængig Atea er af det offentlige: Situationen er kritisk for det store selskab

'Dybt forarget' minister vil stramme udbudsregler efter Atea-sagen: Bestikkelsesdømte virksomheder skal udelukkes fra udbud

Slut med dyre middage og gaver i Atea efter bestikkelsessag: Så meget må selskabet fremover maksimalt betale for en middag




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere