Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Danfoss bygger ny fabrik fyldt med robotter fra Odense / Teracom køber konkurrent i Danmark / Microsoft ramt af chipmangel

Morgen-briefing: Danfoss bygger ny fabrik fyldt med robotter fra Odense / Teracom køber konkurrent i Danmark / Microsoft ramt af chipmangel / Google nu også ramt af Apples vrede, som Facebook fik at føle forleden

Mornings fra Computerworld. Her ugens sidste hurtige it-nyhedsoverblik.

Danfoss bygger ny fabrik fyldt med robotter fra Odense

Danfoss er i sving med at bygge Danmarks første fabrik, hvor robotter stort set står for alt i produktionen, skriver Finans.

Fabrikken skal producere en ny type frekvensomformere, som for første gang i Danfoss’ historie er designet til kun at blive produceret af robotter. Danfoss har masser af robotter involveret i produktionen i forvejen, men det er første gang, et nyt produkt er på vej, som ikke skal samles af en operatør.

Den nye fabrik i Graasten er blevet til i tæt samarbejde med blandt andet den fynske robotklynge, som Danfoss gerne vil have et endnu tættere samarbejde med.

Teracom køber konkurrent i Danmark

Selskabet Teracom, der udvikler såkaldt missionkritiske kommunikatinsnetværk, har købet Relacoms danske datterselskab, som har samme forretningsområde.

Relacom har mange års erfaring med konstruktion og installation af blandt andet mobil–og beredskabsnet, radiolinks og fibernet og skal blandt andet også bidrage til at etablere det kommende 5G mobilnet i Danmark.

“Vi driver i dag både Kystradioen og Falcks kommunikationsnet, som begge er landsdækkende netværk, og tilkøbet af Relacom styrker vores muligheder for at påtage os flere opgaver med etablering og drift af beredskabsnetværk i Danmark”, siger Martin Løbel, CEO i Teracom Danmark i en pressemeddelelse.

Microsoft ramt af chipmangel

Microsofts hardwareforretning lider under en aktuel mangel på chip på markedet, skriver Wall Street Journal ifølge Børsen

Chipmanglen ramte salget allerede i sidste kvartal af 2018 og betød et fald i omsætningen på fem procent, og den negative påvirkning af salget vil formentlig fortsætte i de kommende måneder.

Google nu også ramt af Apples vrede, som Facebook fik at føle forleden

I går kunne vi fortælle, at Facebooks udviklere pludselig ikke kunne køre betaversioner af Facebooks apps og andre interne apps på Apples iOS.

Årsagen var, at Facebook havde forbrudt sig mod Apples betingelser for den type adgang ved at installere såkaldte researchapps på brugeres Apple-telefoner for at tracke teenagere.

Nu er også Google ramt af samme type begrænsninger, skriver BBC. Angiveligt fordi Google har udført samme type markedsundersøgelser som Facebook.

Hos Google er det interne iOS-apps, som med et slag blev ubrugelige. Ifølge BBC er Google i dialog med Apple for at genoprette situationen.

Facebooks særlige adgang til at køre iOS-apps blev genoprettet i går efter at have været ude af drift i over et døgn, skriver BBC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere