Artikel top billede

Telmore skifter topchef: Her er den nye mand

Mobilselskabet Telmore har sat navn på den afgående topchef Jens Grønlunds afløser. Den nye mand er fundet internt.

Det danske mobilselskab Telmore har fået ny topchef.

Telmore har nu fundet afløseren for Jens Grønlund, der har været i selskabet siden 2013 og været administrerende direktør siden august 2015.

Han bliver erstattet af Henrik Lehman, der også har været i Telmore siden 2013, og senest har fungeret director of marketing.

"Jeg er meget glad for, at Henrik har sagt ja til opgaven, og hans ambitioner på Telmores vegne vil helt sikkert gøre det endnu bedre at være kunde her. Vi har selvfølgelig kigget både internt og eksternt for at finde den helt rigtige kandidat, og jeg er glad for, at vi nu får en direktør, der kender Telmore indgående og kan sikre, at vi fortsætter den flotte vækst og en fortsat høj kundetilfredshed i en branche med ekstrem hård konkurrence," lyder i en pressemeddelelse fra den afgående topchef Jens Grønlund, der i 2018 blev forfremmet til direktør for alle TDC’s online brands og derfor efterlod direktørstolen ledig.

Læs også: Efter lang ventetid: Frank Rasmussen og Ib Kunøe endelig klar med hemmeligt it-projekt - se deres nye app her

Planer om nyt betalingsunivers

Telmore, der har mere end 700.000 danske kunder, blev stiftet i år 2000 af den nuværende telemilliardær Frank Rasmussen, der også stod bag mobilselskabet Bibob.

Siden 2004 har TDC ejet hele selskabet, som altså nu skal ledes videre af Henrik Lehman, der før tiden i Telmore har været ansat 10 år i TDC, ligesom han også har haft en afstikker på fire år til konkurrenten Telia, hvor han bestred et job som head of CRM.

"Jeg er stolt og beæret over at tage over efter Jens, der både har opbygget en hel ny organisation og samtidig gjort Telmore til en sund forretning. Telmore har flere år i træk ligget i top, når det gælder både kundetilfredshed og kundeservice. Det er en position, vi skal værne om, og som vi vil fortsætte med at gøre os fortjent til ved at flytte Telmore i en mere digital retning," lyder det i pressemeddelelsen fra Henrik Lehman.

Her fremgår det desuden, at den nye topchef har planer om at lancere et nyt selvbetjeningsunivers, som skal understøttes af en app.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere