Artikel top billede

Skrantende iPhone-salg rammer Apple hårdt - men Mac, iPad og andre Apple-produkter går som varmt brød

Apples omsætning dykker markant på grund af skrantende iPhone-salg. Men der er fremgang at spore i salget af en række andre produkter.

Det ser ud til at være slut med at kunne fremvise de markante vækstkurver for Apple, der over de seneste 10 år ellers er vokset til at blive et af verdenshistoriens mest værdifulde og indbringende virksomheder.

Selskabets netop offentliggjorte kvartalsregnskab for dets første kvartal i regnskabsåret 2019 viser tilbagegang i både omsætning og indtjening.

Omsætningen landede på 84,3 milliarder dollar (550 milliarder kroner), mens indtjeningen landede på 19,9 milliarder dollar (130 milliarder kroner).

Trods den fortsat eksorbitante størrelse svarer det til et fald på fem procent for det ellers vækstvante kæmpeselskab.

Hovedårsagen er svigtende salg af hovedproduktet iPhone.

Apple solgte i kvartalet iPhone verden over for 52 milliarder dollar (340 milliarder kroner).

Det svarer til et markant fald på 14,8 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Det har nu fået Apple til at justere priserne i de store vækstmarkeder, hvor konklusionen er, at iPhone kort og godt er blevet så dyr, at køberne står af.

Det kan du læse mere om her: Apple sænker priserne på iPhone - men ikke alle steder

Fremgang andre steder

Mens salget af Apples ubetingede hovedprodukt således skranter, står det anderledes til med de mindre produktområder, hvor der generelt er fremgang at spore.

Såpedes er salget af iPad steget med 17,6 procent til 6,7 milliarder dollar (43,8 milliarder kroner), mens salget af Mac er steget med 7,3 procent til 7,4 milliarder dollar (48,4 milliarder kroner).

Det går også godt for Apples cloud-tjenester, der er samlet under det, som Apple kalder for ‘Services.’

Her er omsætningen steget med godt 21 procent til 10,9 milliarder dollar (71,2 milliarder kroner).

Salget af wearables, home and accessories er steget med hele 33 procent til 7,3 milliarder dollar (47,7 milliarder kroner).

Væksten på disse områder er dog langt fra nok til at kompensere for faldet i salget af iPhone.

Apple forventer, at tilbagegangen vil fortsætte i den kommende tid og er ikke optimistisk, når det gælder det næstkommende kvartalsregnskab.

Du finder Apples Q1-regnskab her.

Læs også:

Har Apple helt fejllæst udviklingen? Kun en enkelt af Apples fem store vækst-strategier virker stadig

Apple nedjusterer for første gang i lang tid: Se Tim Cooks brev til investorerne her - aktiekurs dykker brat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel