Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Apple sænker priserne på iPhone - men ikke alle steder

Apple tilpasser priserne på iPhone efter markant drop i iPhone-omsætningen i seneste kvartal. Prisjusteringerne indføres i områder med svag valuta.

IPhone står bag langt størstedelen af Apples samlede indtjening, og derfor har det fået alarmklokkerne til at ringe, at salget af iPhone i seneste kvartal er faldet med 15 procent til nu 51,9 milliarder dollar.

En af grundene er de høje priser. Især i vækstmarkederne er prisen på ikke mindst de dyreste modeller steget voldsomt i det seneste år, og det har fået mange kunder til at fravælge dem, hvilket har fået salget til at falde.

Det tager Apple nu konsekvenserne af: Selskabet sænker priserne.

“Vi har her i januar kigget på de makroøkonomiske forhold i disse markeder, og vi har besluttet at gå tilbage til de lokale priser, som de var for et år siden i et håb om at fremme salget i disse områder,” siger Apples topchef, Tim Cook, til Reuters.

Prisstigningerne skyldes en stærk dollar, der gør iPhone dyrere uden for USA, da Apple som udgangspunkt sætter sine priser i dollar verden over og derefter omregner til lokal valuta.

Det har i sagens natur gjort iPhone markant dyrere i lande, hvis valuta er blevet svagere over for dollaren. Og det rammer altså salget voldsomt.

Som et eksempel peger Tim Cook på Tyrkiet, hvor liraen er faldet med 33 procent i forhold til dollaren i 2018.

Apples omsætning i Tyrkiet faldt samtidig med næsten 700 millioner dollar i forhold til året før.

Ifølge topchefen er det de dyreste iPhone-modeller, der rammes af de største prisændringer i vækstmarkederne.

Ifølge ham har Apple derfor i løbet af januar absorberet en del af eller hele forskellen forårsaget af kursændringerne i forhold til dollaren, så priserne nu minder om dem, som Apple tog for iPhone for et år siden.

De høje priser er væsentlig grund til, at Apples samlede omsætning i kvartalet er faldet med fem procent til 84,3 milliarder dollar i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Apple har fornylig peget på de økonomiske afmatning i Kina som en af de væsentlige årsager.

Det kan du læse mere om her: Apple nedjusterer for første gang i lang tid: Se Tim Cooks brev til investorerne her - aktiekurs dykker brat

Læs også:

Har Apple helt fejllæst udviklingen? Kun en enkelt af Apples fem store vækst-strategier virker stadig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere