Artikel top billede

Telia Danmark har reduceret medarbejderstaben og er nu under 1.000 ansatte: "Vi driver en stadig mere effektiv forretning"

Telia i Danmark har sammenlignet med sidste år fået færre ansatte og færre abonnementer, men til gengæld går omsætningen frem.

I forhold til samme kvartal sidste er der 149 færre ansatte i Telias danske forretning.

Det fremgår af Telia-koncernens, Telia Company, regnskab for det seneste kvartal.

Her fremgår det, at den danske forretning i fjerde kvartal i 2017 havde 1026 ansatte, mens den i samme kvartal i 2018 blot har 877 ansatte.

Telia Danmark oplyser desuden, at den danske forretning kan fremvise et overskud på 545 millioner danske kroner. 2 millioner kroner mere end i samme kvartal året før.

Herudover er omsætningen i den danske forretning ifølge koncernregnskabet vokset med knap 79 millioner svenske kroner til 1,634 milliarder svenske kroner i 2018.

Det vidner ifølge Morten Bentzen, administrerende direktør i Telia Danmark, om at selskabet er blevet mere lean.

”Vi driver en stadig mere effektiv forretning med et konstant fokus på vores kunders behov og vores omkostninger, så overordnet set er jeg tilfreds med årets resultat,” siger han ifølge en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen fremhæver Telia desuden, at selskabet i fjerde kvartal i 2018 havde 8.000 flere abonnementer end i tredje kvartal. Her er det dog værd at hæfte sig ved, at Telia til gengæld gik tilbage med 28.000 mobil-abonnementer i forhold til samme kvartal året før.

I fjerde kvartal 2017 havde Telia Danmark således 1.479.000 abonnementer, mens det tallet i fjerde kvartal 2018 lød på 1.451.000.

Telia oplevede ligeledes en mindre tilbagegang på antallet af fastnet-, tv- og bredbåndskunder sammenlignet med samme kvartal året før.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel