Artikel top billede

Huawei truer med at trække sig ud af vesten: Vil flytte forretning til lande, hvor man føler sig velkommen

Efter lang tid med vedvarende og tiltagende rygter om spionage og en handelskrig mellem USA og Kina truer Huawei nu sine vestlige kunder med at trække sig fra landene.

Den kinesiske teleproducent Huawei føler sig særlig ramt af forholdet mellem USA og Kina og den verserende handelkrig.

Faktisk i en sådan grad, at smartphoneproducenten nu truer med helt at trække sig fra de vestelige lande.

Det skriver Politiken.

“Hvis vi støder på yderligere problemer i visse lande, kan det ende med, at vi vælger at overføre teknologiske partnerskaber til lande, hvor vi er velkomne, og som vi kan samarbejde med,” sagde Huaweis bestyrelsesformand, Liang Hua, på topmødet i Davos ifølge avisen.

Læs også: Spionage-anklager mod Huawei bunder i en stor magt-kamp med Kina om data: Hvem skal have retten til at overvåge og spionere mod dig?

Udtalelsen kommer også efter, at flere lande mistænker Huawei for spionage på vegne af den kinesiske regering.

Rygterne om, at Huawei medvirker til spionage på sine kunder har fået både USA, Australien og New Zealand til at udelukke selskabet fra at arbejde på landenes kommende 5G-netværk.

Under luppen hos den danske regering

I den seneste tid er sagen om Huaweis forbindelser til den kinesiske regering spidset til, efter at Polen har anholdt salgschefen for Huawei i Polen efter mistanke om spionage.

Anholdelsen skete bare få uger efter, at Huaweis CFO blev anholdt i Canada på foranledning fra USA.

Læs også: Huawei lægges på is af et af Europas største telefirmaer efter spionrygter - al centralt udstyr skal fjernes

Senest har den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), udtrykt bekymring over ejerforholdene hos Huawei, som han mener er uigennemsigtige.

“Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen tager spørgsmålet alvorligt og ser på, hvordan det kan håndteres,” sagde Claus Hjort Frederiksen på et samråd i Folketinget tirsdag.

Omvendt slog forsvarsministeren fast, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at udelukke det kinesiske selskab fra at levere udstyr til det kommende danske 5G-netværk.

Læs også: Claus Hjort Frederiksen: Danmark kan ikke udelukke Huawei fra at levere 5G-netværk




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer