Artikel top billede

(Foto: Stephen Brashear)

Direktør i Microsoft Danmark fratrådt i al hemmelighed: Afløser endnu ikke fundet

Der er udskiftning i toppen af ledelsen hos Microsoft Danmark, hvor Simon Høgsbro i al diskretion er stoppet som direktør for customer succes. Hans efterfølger er endnu ikke fundet, lyder det fra Microsoft.

Helt ubemærket har Microsoft sagt farvel til direktør for customer succes, Simon Høgsbro, efter mindre end to år på posten.

Microsoft bekræfter over for Computerworld, at Simon Høgsbro stoppede hos den danske afdeling af it-giganten i forbindelse med årsskiftet.

Hos den kendte it-virksomhed i Lyngby har man ikke yderligere kommentarer til Høgsbros diskrete exit, udover at man er på udkig efter en afløser til stillingen.

Læs også: Microsoft smadrer frem på det danske cloud-marked: "Vi har fordoblet Azure-forretningen og regner med at gøre det samme igen næste år i Danmark"

På LinkedIn står Simon Høgsbro fortsat som direktør hos it-giganten, men på Microsofts egen hjemmeside er Høgsbros billede fjernet, og stillingen står i øjeblikket som ledig.

Allerede i august sidste år, var der senest ændringer på ledelsesgangen hos Microsoft Danmark.

Her var det tidligere løsningsdirektør Frederik Braun, der blev salgsdirektør, mens hans gamle stilling blev besat af den direktør for enterprise services & support, Crilles Jansen.

Læs også: Microsoft Danmark ændrer i direktionen: Her er den nye opstilling

Jobbet som direktør for customer succes handler i grove træk om at hjælpe kunderne over i cloud.

Det er et marked, der har været i en solid vækst for Microsoft i Danmark de seneste år.

Tidligere direktør for it-firma

Før Simon Høgsbro blev ansat af Microsoft i april 2017, var han CEO for it-virksomheden Xstream.

Her blev hans rolle at få sat gang i den globale vækst for virksomheden.

Derfør har Simon Høgsbro primært beskæftiget sig med telebranchen som ansat hos det new zealandske mobilselskab Spark og danske TDC.

Computerworld forsøger at få en kommentar fra Simon Høgsbro om hans exit fra Microsoft.

Læs også:

Microsoft Danmark vil gå vækstamok i det kommende år: Forventer omsætningen stiger med 150 procent

Derfor dominerer Azure i Danmark - kan Microsoft fastholde førertrøjen?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere