Artikel top billede

Her er Amazons nye gyldne forretning: Om blot to år kan intelligente supermarkeder omsætte for 30 milliarder kroner

Amazons fuldautomatiske supermarkeder, Amazon Go, omsætter for 50 procent mere end et traditionelt supermarked, og allerede om to år kan omsætningen fra Amazon Go runde 30 milliarder kroner.

Amazons intelligente selvbetjenings-supermarkeder, Amazon Go, kan allerede om to år omsætte for knap 30 milliarder kroner.

Det forudsiger den canadiske investeringsbank RBC Capital Markets i et nyt notat, skriver tech-mediet Recode.

Den høje omsætning skyldes ifølge notatet, at Amazon Go-supermarkederne i gennemsnit omsætter for 50 procent mere end et almindeligt supermarked.

Ifølge RBC Capital Markets beregninger har Amazons supermarkeder i gennemsnit 550 kunder om dagen, der i gennemsnit køber for knap 10 dollar. Det betyder, at en Amazon Go-butik i gennemsnit omsætter for 1,5 millioner dollar eller lige knap 10 millioner kroner om året.

Læs også: Derfor kan Amazon nye intelligente supermarked ændre alt: Eliminerer et menneskeligt lag, der ikke skaber værdi for kunderne

Ni supermarkeder - flere på vej

Sidste år skrev det amerikanske medie Bloomberg, at Amazon frem mod 2021 planlægger at åbne 3.000 supermarkeder, hvilket ifølge RBC's beregninger vil give en samlet omsætning på 4,5 milliarder dollar eller knap 30 milliarder kroner.

Det første supermarked åbnede i den amerikanske by Seattle sidste år, og i dag har Amazon i alt ni supermarkeder.

Fire er placeret i Amazons hjemby Seattle, tre er placeret i Chicago og to er placeret i San Francisco.

Ligner et hvert andet supermarked

Go-supermarkederne ligner udefra et hvert andet supermarked, men indvendigt er det udstyret med et væld af sensorer, kameraer og kunstig intelligens.

Det betyder, at supermarkedet er fuldt automatiseret, og derfor møder du som kunde hverken kassemedarbejdere eller kassebånd og slipper for at skulle stå i kø.

Hver gang du tager en vare ned fra hylden bliver det registreret, og når du forlader butikken bliver dine indkøb automatisk trukket fra dit betalingskort via Amazons smartphone-app.

Læs også: Coop sender folk til USA for at lure på Amazons vilde selvbetjeningsbutik: "Løsningen er ikke at gå head-to-head med Amazon. Det er en kamp, der er meget svær at vinde"

Kræver milliard-investering

Teknologien i butikkerne er dog langt fra billig.

Ifølge Recode udstyrede Amazon den første Go-butik med hardware for i alt én million dollar, og den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley vurderer ifølge Bloomberg, at den samlede regning for at åbne 3.000 butikker kan løbe op i tre milliarder dollar, eller knap 20 milliarder kroner.

Sidste år betegnede Kræn Østergaard Nielsen, CTO hos Coop, åbningen af supermarkederne som en regulær magtdemonstration fra Amazons side.

"Jeg kan ikke forestille mig, at andre end Amazon og måske Alibaba vil være i stand til at bygge sådan et supermarked," sagde han.

Computerworld besøgte sidste år supermarkeder. Læs om vores besøg her:

Test: Så skræmmende nemt og effektivt er det at handle i Amazons fuldautomatiske Go-supermarked




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere