Artikel top billede

Kriminalforsorgen efter hård kritik fra Datatilsynet: “Ikke godt nok, vi beklager”

Kriminalforsorgens it-ledelse lægger sig fladt ned efter hård kritik fra Datatilsynet.

Kriminalforsorgen lægger sig fladt ned, efter Datatilsynet på årets første arbejdsdag udtalte skarp kritik af Kriminalforsorgens håndtering af ikke mindst placeringen af det såkaldte dataansvar.

Datatilsynet kalder det både ‘yderst bekymrende’ og ‘langt fra tilfredsstillende’, at Kriminalforsorgen trods mere end et halvt års arbejde endnu ikke har placeret ansvaret for data.

Det kan du læse mere om her: Datatilsynet retter ‘alvorlig kritik’ af Kriminalforsorgen: “Yderst bekymrende og langt fra tilfredsstillende”

Kriminalforsorgen erkender nu blankt, at arbejdet ikke er blevet udført.

“Vi har ikke været tidligt nok ude med en afklaring af dataansvar i kriminalforsorgen. Det er ikke godt nok, og det beklager vi,” meddeler Kriminalforsorgens digitaliseringschef, Anne Birgitte Bagge Barsballe, i en mail til Computerworld.

Hun tiltrådte i stillingen i sommer, efter at Kriminalforsorgen siden foråret havde søgt efter en ny digitaliseringschef til at stå for it-afdelingens produktionsapparat og altså dermed sørge for, at strategier, handleplaner, interne processer og lignende er på plads.

Det var netop i denne periode, at Datatilsynet gennemførte tilsyn.

Kriminalforsorgen meddelte i foråret til Datatilsynet, at organisationen ville være klar med en fordeling af dataansvaret før sommerferien.

Men det skete ikke, og Kriminalforsorgen meddelte i midten af oktober, at der stadig ikke var taget stilling til, hvem der har dataansvaret.

Men det er der nu, meddeler Anne Birgitte Bagge Barsballe.

“Kriminalforsorgens koncernledelse har 18. december 2018 fastlagt dataansvaret, og vi har tilpasset informationerne på hjemmesiden. Vi arbejder med tilretning af brevskabeloner m.v,” skriver hun.

Datatilsynet har krævet en fuld redegørelse over fordelingen af dataansvaret i hele Kriminalforsorgen, som skal afleveres 16. januar - altså om under to uger.

Kriminalforsorgen meddeler til Computerworld, at denne redegørelse vil indeholde yderligere oplysninger om ansvarsfordelingen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere