Artikel top billede

Med KMD-handel følger krav på over halvanden milliard kroner til de nye japanske ejere

I kølvandet på salget af KMD, kan de nye japanske ejere fra NEC forvente krav i milliardklassen fra KMD’s nuværende og tidligere kunder.

Efter at det torsdag 27. december blev offentliggjort, at KMD vil få en ny ejer i den japanske it-gigant NEC, skal de nye ejere forvente at se et tre-cifret millionkrav i øjnene.

Flere eksisterende og tidligere KMD-kunder, herunder Udbetaling Danmark og Skat, har nemlig udeståender med it-selskabet.

Ifølge en note i KMD’s 2017-regnskab har ATP, på vegne af Udbetaling Danmark, lagt sag an mod virksomheden med krav om erstatning for enorme 881 millioner kroner for kontraktbrud.

KMD skulle ifølge kontrakten levere et it-system til udbetaling af pension til 1,3 millioner folke- og førtidspensionister. Selskabet har siden afvist kravet, og har siden selv lagt sag an mod ATP.

Læs også: ATP forlanger 881 millioner kroner i erstatning af KMD for kuldsejlet it-projekt

Dertil kom et stort erstatningskrav fra Skat fra september 2016, hvor Staten stævnede KMD for den fejlslagne levering af Skats store inddrivelsessystem EFI med krav om at få tilbagebetalt 692 millioner kroner fra it-koncernen.

Det skete kort tid efter, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) skrottede systemet, hvilket betød, at staten måtte vinke farvel til at inddrive 14 milliarder kroner.

Sammenlagt løber erstatningskravene til mere end halvanden milliard kroner, mens andre organisationer har udestående med selskabet, herunder a-kassen FTF-A.

ATP har endnu ikke kommenteret handlen endnu, mens der fra Udbetaling Danmarks pressechef, Mette Beck lyder, at der fortsat ikke er en afklaring af sagen, skriver finans.dk.

Fra NEC lyder det, at KMD blev opkøbt for i alt 8 milliarder kroner. KMD omsatte i fjor for 5,6 milliarder kroner, men tabte 291 millioner kroner på bundlinien.

Spillede ingen rolle

Fra KMD’s administrerende direktør, Eva Berneke, lyder det, at de stadigt verserende krav, ikke har haft indflydelse på salget:

"Det daglige samarbejde med alle de kunder løber rigtig fint. Det er klart, at der er nogle juridiske slagsmål, som er parkeret hos nogle juridiske chefer rundtomkring. Så må vi se, hvornår de bliver afklaret. Vi har ikke nødvendigvis voldsomt travlt med det, så længe det daglige samarbejde med både Skat og ATP går fornuftigt," siger Eva Berneke til Finans.dk.

Fra NEC lyder det, at KMD bliver et værdifuldt aktiv i et skandinavisk offensiv mod Skandinavien og det øvrige Europa:

"Gennem købet af KMD får NEC adgang til teknologi, kompetencer og produkter, som er i absolut verdensklasse. Vi ser et stærkt potentiale i at udbrede KMD’s platforme og erfaringer fra Skandinavien til resten af Europa og også globalt," meddeler Takashi Niino, administrerende direktør, NEC Corporation.

Læs også: KMD-top forklarer: Her er slagplanen for NEC’s opkøb af KMD




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere