Efter at have døjet gevaldigt med lanceringen af Windows 10 opdateringen dette efterår, er selskabets fokus nu rettet mod næste version, indtil videre døbt ’Windows 10 19H1’, som forventes at debutere i april 2019.
14. december bragte seneste betaversion (Build 18298) en stribe nye features, funktioner og fintuninger, som giver fornyet indsigt i, hvad den kommende Windows 10 vil byde på.
Herunder er et udpluk af de væsentligste ændringer, som den næste Windows version vil byde på.
Se også: Microsoft skifter maskinrummet i Edge ud: Browseren får ny open-source motor
Nyt, friskt look
Næste version af Windows 10 står til at få nogle nye klæder i takt med, at selskabets nye designsprog Fluent Design vinder indpas på tværs af Microsofts programmer.
- Login-skærm med halvgennemsigtig ’Akryl’-effekt. Windows Hello får også en revideret indstilingsmenu.
- Nyt ’Light’ tema i lyse farver samt nye lysere baggrundsbilleder, brugerne får endda mulighed for at skræddersy de enkelte apps tema.
- Både start-menu og taskbar får opfrisket Fluent Design-look
- Start-menuens fliser kan flyttes og fjernes
- Nyt mørkere look til stifinder-programmet
- Nyt interface til Game Bar.
Nye funktioner
Næste Windows 10 vil byde på væsentlige nyheder, som særligt søgefunktionen og aktionscenteret får glæde af.
- Søgefunktionen får et dedikeret vindue med søgeresultater, mens det gør enklere at søge efter bestemte filtyper.
- Søgefunktionen og Cortana bliver skilt fra hinanden.
- Emoji 12 support og nyt emoji-panel, der kan placeres foretrukne steder på skærmen
- ’Focus Assist’-feature, der kan slå forstyrende notifikationer fra, når en app er i fuldskærms mode.
- Brugere kan oprette egne kvikindstillinger og menuer i actioncenteret.
- Actioncenteret får en lysstyrke-slider
- Beskæringsværktøjet kan tage skærmbilleder inde i enhver app
- Fejlfinding på enheden skræddersys til maskinens indstillinger
- Windows Update får et nyt layout og nye muligheder for at blive sat på pause eller til at køre på mere belejlige tidspunkter.
Nye indstillinger
Windows 10 vil også byde på en stribe opdateringer til indstillingsmenuen med øget brugertilpasning for øje.
- Avancerede netværksindstillinger kan nu konfigureres direkte fra indstillings-menuen.
- Task manageren fortæller fremover, om apps forbrug af ressourcer fordelt på system eller skærmvindue.
- Kursorens størrelse kan nu justeres efter behov
- Skalering af ’legacy’ apps er nu sat til som standard
- Systemets tidsindstilling kan synkroniseres manuelt