Artikel top billede

Har du mobilen med på toilettet?: PFA går tæt på og spørger 300 ansatte om usunde digitale vaner

Pensionsselskabet PFA har bygget en nyt koncept med 40 nærgående spørgsmål, som skal vise, om du har så usunde digitale vaner, at stress er en klar risiko. Over 300 PFA-ansatte kan blive frivillige prøveklude.

Har du mobiltelefonen liggende ved siden af dig, når du sover? Og bruger du den som vækkeur? Og ligger den ved siden af din tallerken, når du spiser aftensmad med dine børn?

Det er blot tre af 40 ret nærgående spørgsmål om digitale vaner, der er en del af et nyt stress-værkstøj, som pensionsselskabet PFA har udviklet, og som godt 300 af selskabets ansatte bliver tilbudt at være frivillige prøveklude for, skriver DJØF-bladet.

Konceptet for screeningsværktøjet er udviklet i samarbejde med lægen Imran Rashid, der er medlem af regeringens stresspanel.

Skal tilbydes virksomhedskunder i PFA

Det er meningen, at screeningsværktøjet skal tilbydes til PFA’s virksomhedsskunder.

DJØF-bladet skriver, at stress-relaterede sygdomme både koster PFA og virksomhederne penge.

Blandt de 40 spørgsmål finder man også følgende:

Kan du lægge mobilen væk, når du kommer hjem fra arbejde? Ligger den ved siden af dig, når du skal fordybe dig i en svær opgave på jobbet? Bliver du ofte forstyrret af den, når du arbejder?

Anonymiseret tilbagemelding til firmaet

Deltagerne i screeningen får en personlig tilbagemelding, mens en arbejdsgiver kun vil få en anonymiseret rapport om det generelle stressniveau blandt medarbejderne i virksomheden, skriver DJØF-bladet.

I PFA er man helt på det rene med, at det nye værktøj af nogle vil blive opfattet som et forsøg på at gøre stress til de ansattes eget problem.

"Men det er præcis dét, det ikke handler om. I PFA har vi arbejdet med stressforebyggelse som et tilbud til vores virksomhedskunder i en årrække, og vi er altid startet oppe fra med god ledelse og god virksomhedskultur," siger Rikke Bay Haabe, chef for Strategisk Sundhed i PFA til DJØF-bladet.

Analysehuset Epinion har på vegne af PFA spurgt godt 2.000 danskere om deres mobilvaner og sammenhængen med stress.

43 procent af dem mellem 25 og 40 år vurderer, at deres daglige brug af mobilen er med til at øge deres stressniveau.

36 procent af aldersgruppen mener, at de bruger mindst tre timer dagligt på surf, apps, sms og chat.




IT-JOB

Formpipe Software A/S

Infrastrukturspecialist

IT Forum Gruppen

IT System Konsulent

Netcompany A/S

IT Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere