Artikel top billede

Danske virksomheder bruger flere penge på it-sikkerhed end nogensinde før: Så massiv har effekten været

Der er tilsyneladende blevet flere penge til it-sikkerhed hos de danske virksomheder. Og noget tyder på, at det virker. I hvert fald indtil videre.

Endelig ser der ud til at være gode nyheder til de danske it-sikkerhedschefer.

En ny undersøgelse fra konsulenthuset PwC viser nemlig, at antallet af hackerangreb er faldet samtidig med, at udgifterne til it-sikkerhed er steget.

Hver femte danske virksomhed har i dag sat mere end syv millioner kroner til side til it-sikkerhed.

Læs også: Tjek sikkerhedsniveauet i din virksomhed: Ny test skal give danske virksomheder bedre it-sikkerhed

Samtidig fortæller halvdelen af de danske virksomheder, at de har øgede udgifterne til sikkehedshændelser for.

Og de øgede omkostninger ser ud til at virke. Antallet af virksomheder, der er blevet ramt af et hackerangreb er nemlig faldet fra 55 procent sidste år til 44 procent i år.

"Vi kan glæde os over, at der er færre virksomheder, der er blevet ramt af et cyberangreb i det forgangne år, men vi må samtidig konstatere, at det bliver væsentligt dyrere for virksomhederne, når de bliver ramt. En del af forklaringen ligger i, at angrebene er blevet mere målrettede mod de enkelte virksomheder," siger Mads Nørgaard Madsen, partner i PwC og ekspert i it-sikkerhed i en pressemeddelelse.

Læs også: Danske virksomheder fravælger cyberforsikringer: “Mange tænker, at det ikke rammer mig”

Færre men mere alorlige angreb

Det er dog ikke kun gode nyheder i undersøgelsen.

For mens antallet af angreb, der trænger igennem virksomhedernes it-forsvar ser ud til at være faldende, så opruster de it-kriminelle også. 59 procent af virksomhederne i undersøgelsen svarer, at de har oplevet målrettede angreb mens det tal var 44 procent sidste år.

Desuden har hackerne tilsynelandende fundet nye måder at angribe virksomhederne på. Antallet af Ransomware-angreb er tilsynelande faldet rimelig markant.

Læs også: AI er afgørende i kampen mod hackerne men alligevel halter mange efter: “Mange virksomhederkigger på, hvem der springer i først, og om de kommer til at drukne”

Kun 24 procent af danske virksomheder svarer, at de er blevet ramt af et ransomware angreb i løbet af året. sidste år lå det tal på mere end det dobbelte - nemlig 58 procent.

“Årsagen til faldet kan skyldes, at virksomhederne er blevet bedre sikret mod denne type angreb, selvom de fortsat i høj grad bliver ramt af phisingangreb, der typisk er døråbner for ransomware," siger Mads Nørgaard Madsen ifølge pressemeddelelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere