Artikel top billede

(Foto: Photo by William Iven on Unsplash)

Lækkede mails afslører: Her er fem tvivlsomme metoder Facebook benytter til at høste data

Interne mails afslører, at Facebook i al hemmelighed blandt andet har givet udvalgte partnere særlig adgang til brugernes data.

Det britiske parlamentsmedlem og formand for udvalget for digital, kultur, medie og sport, Damian Collin, har igennem en utraditionel retslig manøvre fravristet det, der ligner kompromitterende materiale fra Facebook.

Dokumenterne består i en mailkorrespondance mellem ledende Facebook-ansatte samt administrerende direktør Mark Zuckerberg og virksomheden bag app’en Six4Three.

Se også: Kommission: Russisk aktør lænsede Facebook for tre milliarder datapunkter dagligt

I alt 250 siders er blevet indhentet heriblandt sider stemplet som værende ’højst fortrolige’. Korrespondancens natur har fået det britiske underhus til at offentliggøre dem, skriver BBC.

Dokumentet kan tilgås her.

Af korrespondancen fremgår det blandt andet, at Facebook bevidst har gjort det ’så svært som muligt’ for brugerne, at bemærke ændrede privatlivsindstillinger.

Samtidig har visse virksomheder som Netflix, Airbnb og Lyft, fået privilegeret adgang til at høste brugerdata fra brugerne og deres kontakter. En adgang som blev indskærpet i 2014 og 2015, og som forinden var med til at lade Cambridge Analytica høste data og misbruge den sociale platform.

Facebook har forsøgt at modsætte sig udgivelsen af dokumenterne ved at få nedsat et fogedforbud ved en californisk domstol.

Den officielle besked fra Facebook lyder, at dokumenterne er præsenteret på ’en yderst misvisende vis’ og at de er taget ud af en sammenhæng. ”Faktum er stjerneklart: Vi har aldrig solgt folks data”, lyder det fra en talsperson fra selskabet.

Se også: Facebook skal til at sende kedelig besked til millioner af brugere: Vi beklager, men din konto er blevet misbrugt

Fem forhold

Af den lækkede mailkorrespondance fremgår fem forhold, som Damian Collins fremhæver som værende de mest problematiske forhold i Facebooks håndtering af brugerne og deres kontakters data.

Han fremhæver understående:

  • Facebook tillader visse virksomheder privilegeret adgang, hvor blandt andet fuld adgang til brugernes og deres kontakter kunne ses. Det er til trods for en bebudet indskærpelse af den adgang i perioden mellem 2014 og 2015. Ifølge Damian Collins er det ikke tydeligt hvorvidt brugernes samtykke er blevet indhentet og hvordan Facebook har whitelistet virksomheder til den særlige adgang til brugerdata.
  • Facebook var vidende om at en opdatering til Android-app’en ville være kontroversiel, særligt med den udvidede adgang til at monitorere brugernes opkald og beskeder. Her noterer det britiske parlamentsmedlem at Facebook har gjort alt hvad de kunne, for at sløre ændringerne og undgå negativ omtale.
  • Facebook har høstet data fra den israelske data-analytics virksomhed Onavo til at fastslå hvilke øvrige apps brugerne hentede og benyttede. De oplysninger er efterfølgende blevet brugt til at fastslå hvilke konkurrerende apps der skulle købes eller anses som en trussel.
  • Det er indikationer på at Facebook har fået øvrige applikationer til ikke at fungere ved at tilbageholde data.
  • Dokumenterne indikerer, at der har været en større intern diskussion om den finansielle værdi i at indhente brugernes venners data.
Facebooks CEO, Mark Zuckerberg har efterfølgende adresseret forholdene på hans Facebook-blog:

”Jeg har forståelse for, at vores systemer bliver gransket nøje. Det er sundt, når man ved hvor mange brugere der benytter sig af vores services kloden over. Vi skal kunne forklare os selv og det vi gør. Men det er også vigtigt at dækning af det vi gør – inklusive hvordan interne dokumenter bliver fremstillet – ikke forvansker vores handlinger og vores motiver,” lyder beskeden fra Facebook-stifteren.

Læs også: Efter Facebook-hack: Sådan undersøger du om din konto er blevet hacket




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere