Artikel top billede

Undersøgelse: Blockchain dumper i lange baner i praktisk brug - otte barrierer skal fjernes, inden teknologien for alvor kan anvendes

Blockchain dumper i lange baner i praktisk brug, viser stor undersøgelse - og er nu også dukket op i Gartner-sumpen ‘through of disillusionment’, hvor teknologier, der skuffer, befinder sig. Otte barrierer skal fjernes, inden blockchain for alvor kan anvendes.

Blockchain er på alles læber for tiden. Men i praksis kan teknologien ikke bruges til meget.

Det viser en stor gennemgang af i alt 43 blockchain-projekter, som en række researchere har udarbejdet under MERL-konferencen i USA.

Her er konklusionen klar: Samtlige blockchain-projekter leverede ikke de ønskede resultater.

Folkene bag undersøgelsen peger på, at der findes en overflod af pressemeddelelser, white papers og artikler, der peger på blockchain-teknologiens lyksaligheder.

“Men vi har ikke været i stand til at finde den mindste dokumentation for, at blockchain-projekterne har leveret på ønskerne,” lyder det fra forskerne i denne blogpost.

De peger desuden på, at ingen af de blockchain-leverandører, som de har henvendt sig til, har været indstillet på at dele data med dem.

Og det undrer dem.

“På trods af al hypen om, at blockchain vil føre til transparens i processer og operationer, er selve industrien uigennemsigtig,” skriver de.

De konkluderer deraf, at den manglende dokumentation for, at blockchain kan levere varen, udgør en alvorlig barriere for de organsationer, der i dag overvejer at gå i gang med blockchain.

Urealistiske forventninger

Vurderingen af blockchain får opbakning fra analysehuset Gartner, der til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau peger på, at marketing-hypen, der har omgærdet blockchain, har skabt urealistiske forventninger.

Samtidig ved virksomhederne endnu ikke, hvordan de skal anvende blockchain.

Ifølge Gartner blev 99 procent af blockchain-projekterne reelt ikke til noget for et år siden - og var her mest af alt et udtryk for topchefernes ‘FOMO’ - fear of missing out.

“Men når det er sagt, så er blockchain en meget værdifuld teknologi. Folk er bare begyndt at anvende teknologien, inden den var helt moden,” lyder det fra Gartner.

Gartner har nu placeret blockchain i den store sump på selskabets kendte hype cycle, nemlig ‘through of disillusiment.’
Hype cyclen består af fem faser, som de fleste teknologier skal igennem inden de for alvor bider sig fat.

De to første er‘innovation trigger’ og ‘peak of inflated expectations’ - som blockchain har været igennem.’

Herefter følger ‘through of disillusionment,’ ‘slope of enlightment’ og dernæst ‘plateau of productivity,’ som er her, hvor de forskellige teknologier for alvor kommer i drift.

Du kan se hele modellen her..

Gartner har tidligere påpeget, at kun 3,3 procent af verdens virksomheder for tiden er i gang med blockchain i et produktionsmiljø.

Otte ting står i vejen

Gartner skriver i denne blogpost, at især otte barrierer står i vejen for udrulning og værdiskabelse med blockchain lige nu.

Herunder manglen på effektive skaleringsmuligheder - inklusive muligheden for at flytte data ud af kæden og over i separate databaser - samt manglen på datafortrolighed og muligheden for at identificere informationer uden at afsløre de informationer.

Indtil disse barrierer er fjernet, vil blockchain have svært ved at komme ud af udviklings-stadiet, mener Gartner.

Læs også:

Hele industrien holder øje med Amazon Web Services i piskende innovations-tempo: Her rykker selskabet for alvor

Blockchain i praksis: Her er seks lovende pilotprojekter

I 2018 er krypto-mining ikke længere en spændende nyhed: Det er et mareridt for virksomheder

Mærsk har et blockchain-projekt, der rent faktisk virker: Ny platform skal aflive engelsk papirnusseri fra 1600-tallet

Seagate bygger kæmpe blockchain-løsning til tracking af harddiske




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere