Artikel top billede

Storbritannien kan muligvis ikke modstå målrettede cyberangreb: Udvalg retter skarp kritik af regeringen

Flere britiske parlamentsmedlemmer bag ny rapport retter skarp kritik af den britiske regerings indsats for cybersikkerhed.

Et udvalg bestående af en række medlemmer af det britiske parlament har netop udgivet en rapport, hvor man kritiserer regeringen for ikke at gøre nok for cybersikkerheden.

Det skriver The Register.

Rapporten konkluderer blandt andet, at Storbritanniens kritiske infrastruktur er sårbar over for hackerangreb, og at hverken regeringen eller den private sektor gør nok for at styrke it-sikkerheden, skriver det britiske medie.

Læs også: Forsvarsministeren skælder danske virksomheder ud for at være tavse om cyberangreb: “Den barriere er vi nødt til at overvinde”

Udvalget langer blandt andet ud efter regereringen for ikke at prioritere cybersikkerhed lige så højt, som regeringen selv har vurderet truslen fra hackerangreb til at være.

“Det tyder på, at regeringen ikke leverer på det (cybersikkerhed red.) med den rette hastighed. Dens indsats indtil videre har i hvert fald ikke været tilstrækkelig i forhold til dens egen vurdering om, at cyberangreb mod Storbritannien og dets interesser er en topprioritet,” står der i rapporten.

Læs også: Sundhedsdatastyrelsen efter hård kritik for utilfredsstillende it-sikkerhed: “Det kræver rigtig mange ressourcer. Og vi har en meget kompleks butik. Men vi er på vej"

Den beskriver desuden, at trusslen mod Storbritanniens kritiske infrastruktur fortsat er stigende. Særligt for angreb fra Rusland.

“Regeringen er nødt til at gøre meget mere for at ændre kulturen hos CNI (kritisk national infrastruktur red.) operatører og deres underleverandører,” konstaterer rapporten.

Ingen dansk definition

Ifølge det britiske medie er formanden for, hvad der svarer til forsvarsudvalget i Danmark, også en del af udvalget.

I Danmark har vi endnu ikke en klar definition på, hvad der kan kategoriseres som kritisk infrastruktur i Danmark.

Det kan du læse om her: Manglende definition af kritisk infrastruktur i Danmark møder massiv kritik: "Ser man på FN’s liste over lande med den bedste it-sikkerhed, så ligger vi ikke engang i top 10"

Regeringen definerede dog i sin Nationale Strategi for Cyber- og Informationssikkerhed seks kritiske sektorer.

Det er nu op til dem at udpege det, der er kritisk infrastruktur inden for deres sektor. Definitionerne skal sammen med seks delstrategier for området ligge klar inden nytår.

Du kan læse hele rapporten fra det parlamentsudvalget her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere