Artikel top billede

Danmark skal stille offensive cyber-kapaciteter til rådighed for NATO: Her er regeringens sikkerhedspolitiske strategi

Med midlerne fra forsvarsforliget skal Danmark være med til at stille 'offensive cyberkapaciteter til rådighed' for NATO, står der i regerings netop fremlagte strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Regeringen har netop fremlagt dens såkaldte Udenrigs- og sikkerhedspolitiske Strategi med udenrigs-, forsvars-, og Udviklingsministeren i spidsen.

I strategien bliver det fremhævet, at Danmark skal stille offensive kapaciteter til rådighed for NATO, når det handler om at sikre Danmark mod cyberangreb.

"Vi stiller offensive cyberkapaciteter til rådighed for NATO," står der i stategien, hvor det længere nede uddybes:

"Vi kan ikke løse udfordringerne alene, og vi kan ikke forvente hjælp uden selv at bidrage og tage ansvar i NATO."

Læs også: Ny dansk cyberenhed klar til at angribe andre stater om et år: Danske cyberangreb kan ramme civile

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremhæver truslen fra cyberangreb i forbindelse med lanceringen af strategien.

”Trusselsbilledet mod Danmark er meget komplekst og i mine øjne det mest uforudsigelige siden afslutningen på Den Kolde Krig. Det skyldes ikke mindst et aggressivt Rusland, omfattende cyberangreb, ustabilitet i Mellemøsten og Nordafrika og en fortsat terrortrussel mod Europa og Danmark," siger Claus Hjort Frederiksen ifølge udenrigsministeriets hjemmeside og fortsætter:

"Vi skal samtidig styrke den europæiske sikkerhedsarkitektur og være på forkant i det internationale samarbejde om cybersikkerhed.”

Her kan du læse hele regerings Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Strategi.

Ny enhed skal kunne hacke andre stater

Allerede for godt en måned siden kunne chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, løfte sløret for, at Danmark ville få en ny cyberenhed, der i løbet af næste år vil være klar til at angribe andre staters it-systemer.

Læs også: Forsvarsministeren skælder danske virksomheder ud for at være tavse om cyberangreb: “Den barriere er vi nødt til at overvinde”

Det fortalte han til JP og gjorde samtidig opmærksom på, at det ikke ville være uden svære politiske valg.

Han sagde blandt andet, at cyberangreb også vil ramme civilbefolkningen i andre lande på samme måde som militære angreb i dag.

“Der er i sådanne operationer folk, som kan trække det røde kort og sige nej til en operation, hvis eksempelvis de civile skader er for store. Den samme vurdering skal ske, når det gælder cybervåben, hvor der for eksempel kunne være tale om, at hvis man fjerner strømmen til et våbensystem i en by, så ryger strømmen også til tre hospitaler, hvor patienter kan komme til at dø,” sagde Lars Findsen til Jyllands-Posten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere