Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Mobilkunderne vælter ind hos TDC - men selskabet taber tv- og bredbåndskunder

De danske mobilkunder skifter fortsat i stor stil til TDC. Selskabet landede 46.000 mobilkunder i årets tredje kvartal, mens tendensen er omvendt for tv- og bredbåndskunderne.

TDC fortsætter den massive kundetilvækst blandt de danske mobilkunder.

I tredje kvartal landede Danmarks største teleselskab 46.000 mobilkunder, hvilket svarer til en stigning på næsten seks procent i forhold til samme periode i 2017.

Det bringer TDC's samlede antal af mobilkunder op omkring 3,1 millioner.

Det fremgår af TDC's regnskab for tredje kvartal.

Der er stigninger blandt både de private kunder og på virksomhedsfronten.

Dermed ligger TDC stort set på linje på med stigningen af mobilkunder i årets to første kvartaler.

Fra januar til april landede selskabet 46.000 nye kunder, men det blev toppet i de efterfølgende tre måneder med en stigning på 48.000 kunder.

For juli, august og september er tallet så tilbage på 46.000 kunder.

Den fortsatte tilstrøming af kunder til TDC følger tendensen over det seneste år.

Det kan du læse mere om her: Derfor smadrer TDC konkurrenterne i den danske mobilkrig

Indtjening blandt tv-kunder falder

Mens TDC går sejrsgang i forhold til mobilselskabskonkurrenterne hos Telia, Telenor og 3, er fortællingen en anden, når det kommer til tv- og bredbåndkunder.

Selskabet har mistet 40.000 kunder inden for bredbånd, tv og fastnet.

Indtjeningen blandt tv-kunderne er faldet med 5,7 procent siden tredje kvartal 2017

Læs også: YouSee hæver priserne på alle tv-pakker igen

Omsætninger stiger - men indtjening falder

Teleselskabets omsætning steg med 2,3 procent i forhold til samme kvartal 2017 til 3,45 milliarder kroner, mens indtjeningen faldt med 3,6 procent fra 1,78 milliarder kroner til 1,66 milliarder kroner.

Alt i alt udtrykker den afgående topchef, Pernille Erenbjerg, der fra begyndelsen af december overlader tøjlerne til Allison Kirkby, tilfredshed med tallene.

"Vi fastholder en solid, positiv udvikling i vores underliggende forretning, og vi er godt på vej med at eksekvere strategien og nå vores mål for 2018. Jeg er glad for at se vækst i omsætningen, positive pengestrømme og et fortsat stigende antal mobilkunder," lyder det fra hende i en pressemeddelelse.

Læs også: TDC fortsætter med at jorde konkurrenterne i den danske mobilkrig: Så mange nye mobilkunder har selskabet hentet

Milliardsalg nedbringer gælden

Hun hæfter sig desuden ved, at TDC's to datterselskaber, Get og TDC Norge, blev solgt henover sommeren til Telia for 21 milliarder norske kroner, hvilket nedbragte TDC's gæld med 15 milliarder kroner.

De penge skal derudover investeres i fibernet og 5G-net.

Denne handel kan du læse mere om her: Nu er det farvel til hele TDC's norske kæmpeforretning - 900 medarbejdere og en million kunder afhændes til Telia i dag

"Vi har nu afsluttet salget af den norske forretning, og vi vil bruge en betydelig del af provenuet til at nedbringe vores gæld med 15 milliarder kroner og dermed reducere gearingen af TDC. Med støtte fra vores ejere forventer vi at anvende det overskydende provenu til investeringer i fibernet og 5G-net," lyder det videre fra Pernille Erenbjerg.

Læs også: TDC køber 40 procent af dansk cloud-komet for større tocifret millionbeløb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere