Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
For de fleste virksomheder er det dyrt og usikkert at investere i databaseret innovation og udvikling.
Samtidig kan der internt i en virksomhed også være forskellige synspunkter på potentialet i og værdien af data.
Frontløberne for den datadrevne udvikling er hurtige til at finde generelle argumenter for at investere i en større udnyttelse af de tilgængelige data.
Den administrerende direktør og økonomichefen har til gengæld behov for mere håndfaste beviser på, at investeringen kan betale sig.
På den anden side af mødebordet sidder forskellige leverandører af lagringstjenester, som er meget hurtige til at tale om behovet for intelligente, hurtige og skalerbare lagringsløsninger.
Tendensen de sidste mange år har været at vælge enten cloud-baserede eller flash-baserede lagringstjenester – eller en kombination af begge.
Disse to lagringsformer rummer mange fordele, men koster også meget og har desuden nogle ulemper, der ikke tales lige så meget om.
Flash- og cloud-lagring løber op
For med cloud-baserede løsninger lægger man bogstaveligt talt vitale dele af sin forretning i et miljø – en sky - man ikke har fuld kontrol over.
Man er derfor også afhængig af den valgte leverandørs sikkerhedskapacitet og skal være klar til at grave dybt i lommerne, når cloud-løsningen skal udvides.
Og hvis man i stedet ensidigt søger at dække sit lagringsbehov med en flash-løsning, indebærer det en mangedoblet udgift til lagring, fordi flashmediets lagringskapacitet mindskes betydeligt, når data også skal krypteres.
Det betyder, at udgifterne til lagringsmedierne i de hurtigt voksende storage-miljøer øges fem til 10 gange samtidig med, at den kraftige datatilvækst inden for de næste 10 år i sig selv vil øge udgifterne til lagringsudgifterne med op mod en faktor 10 eller mere.
Datakryptering øger behovet for lagerplads
Ethvert sats på lagringstyper kan skabe uønskede flaskehalse, der gør udviklingsprojekter dyrere end nødvendigt og dermed i værste fald lægger låg på udviklingen.
Oven i alt dette synes trusler og ulovlig indtrængen i virksomhedernes servere i dag at ske nærmest dagligt.
Så for at leve op til GDPR- og HIPAA-lovgivningen – og beskytte sig selv - kan virksomhederne blive nødt til at beskytte visse data med end-to-end kryptering i deres stadigt mere komplekse it-netværk og server stacks.
Agile virksomheder skal ikke begrænses af lagringsmediernes kapacitet eller bekymre sig om sikkerheden i netværket.
Så for at få større udviklingskapacitet og høj sikkerhed i it-netværket, er det derfor nødvendigt at gå efter lagringsløsninger, der både er skalerbare og kan sikre sikkerheden i netværkets forskellige dele.
Det handler om at finde og benytte sig af løsninger, der støtter helheden og som også gør det muligt for den administrerende direktør og økonomichefen at satse helhjertet og med god samvittighed på datadrevet innovation og forretningsudvikling.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.