Artikel top billede

Samsungs 'Infinity Flex' er også en sammenklappelig tablet.

Samsung løfter sløret for selskabets første foldbare smartphone: Se den i aktion her

Samsung fremviser enheden ’Infinity Flex’ - det første bud på en funktionel smartphone med et foldbart display. Forvent den i forretningerne en gang i det næste år.

Samsung har igennem en årrække flirtet med idéen om en smartphone, med koncepter der går tilbage til 2014.

Teknologien synes nu at være moden, for den sydkoreanske tech-kæmpe har ved det dette års udgave af deres udviklermesse, Samsung Developer Conference, fremvist en fungerende prototype døbt ’Infinity Flex’.

Det blev dog kun til en glimtvis introduktion fra selskabet, med i alt 45 sekunders fremvisning af den forjættede enhed. Det skriver Techcrunch.

Til trods for dæmpet belysning og en kort åbning samt sammenklapning af telefonen, fik Samsung vist hvordan konceptet vil se ud, når den bliver officielt tilgængelig en gang i 2019.

I sin sammenklappede tilstand ligner prototypen en kompakt smartphone med 4,6 tommers display (940 x 1.960 pixels). Men ved et snuptag kan det inderste klappes op og åbenbare en 7,3 tommer stor tabletskærm (1.536 x 2.152 pixels).

Se også: Ny rekord: Aldrig har Samsung tjent så mange penge - men telefonforretningen går ikke for godt

Googler iler til

Samsungs banebrydende enhed bliver sikkert ikke den eneste ene af sin slags. Allerede tidligere på ugen kunne den hidtil ukendte kinesiske mobilproducent Royole fremvise en anden smartphone med sammenklappeligt display.

I forbindelse med Samsungs fremvisning, meddelte Google i morges at styresystemet Android fremover vil understøtte foldbare displays.

Også nyhedsapp’en Flipboard har meddelt, at de vil understøtte den særlige enhed. Flere apps vil sandsynligvis støde til formatet, når vi nærmer os den officielle lancering.

Vil du se fremvisningen af enheden ved selsvsyn, kan du spole omkring en time og 25 minutter frem i Keynote-videoen nedenunder.

Se også: Her er klodens første foldbare smartphone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere