Artikel top billede Ikon

Samsung kridter banen op til de første smartphones med 8K-opløsning

Fire gange op på opløsningen. Næste generation af smartphones fra Samsung får op til 48 megapixels at rutte med.

Med lanceringen af et af de første kommercielt tilgængelige 8K-fjernsyn i bagagen har den sydkoreanske tech-kæmpe nu også en interesse i at der bliver kreeret 8K indhold til platformen.

Se også: Nu kommer 8K-TV bølgen – men hvad med pris og anvendelighed?

Den interesse puster selskabets komponentafdeling liv i med de første kameramoduler til smartphones, som understøtter 8K-opløsning.

Komponenterne lever under navnet ISOCELL Bright GM1 og GD1 og leverer billeder på henholdsvis 48 og 32 megapixels. Med sin høje opløsning er GM1-sensoren i stand til kreere fotos i UHD opløsning.

Hvorvidt der også kan optages film med 8K-opløsningen melder Samsungs pressemeddelelse dog intet om.

Dette vil sandsynligvis konkretiseres, når selskabet løfter sløret for dets næste Exynos-processor, da den sandsynligvis bliver hjernen i Samsungs næste smartphone generation.

Læs også: Ny rekord: Aldrig har Samsung tjent så mange penge - men telefonforretningen går ikke for godt

På kant med fysikkens love

Begge sensorer er bygget omkring pixels, som er så forsvindende små, at de støder med kvantefysikkens love. Hver pixel er bare 800 nanometer bred, omkring det samme som rødt lys’ bølgelængde.

For at forbedre sensorens lysfølsomhed har Samsung integreret det selskabet kalder ’ISOCELL Plus’-teknologi, hvor flere pixels slås sammen, for at opnå et tydeligere signal, når der bliver mørkt.

Opløsningen vil her være reduceret til henholdsvis 12 og 8 megapixels, mens de enkelte fotosites vil opnå størrelse på 1,6 µm. Det er omkring 15 procent større end det, der i dag findes i Samsung S9 og Note 9 telefoner.

Det betyder samtidigt, at fotosensoren vil vokse til det såkaldte 1/2,0” format.

I dag er det i midlertidigt Huawei som kan bryste sig af at have de største sensorer ombord på deres telefoner. Mate 20 Pro samt P20 Pro tilbyder begge kameramoduler med 40 megapixels på en 1/1,75” sensor.

Samsung GM1 og GD1 vil samtidig byde på teknologiske finesser som HDR i realtid samt gyroskopisk styret elektronisk stabilisering.

Hvilke telefoner der bliver først med de avancerede sensorer melder selskabet intet om.

Et sandsynligt bud er, at det bliver forårets Samsung S10-kollektion der bliver først med den nye teknik ombord.

Se også: Efter mange års dvale: Nu er det igen blevet interessant at købe nyt kamera


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere








Læses lige nu