Artikel top billede

Forsinket it-projekt udskyder danskernes nye ejendomsvurderinger med et år

Det store it-projekt bag de nye ejendomsvurderinger bliver ikke klar til tiden. Derfor udskydes de nye ejendomsvurderinger med et år til midten af 2020.

De nye ejendomsvurderinger bliver udskudt et år til juli 2020 som følge af forsinkelse med det store it-projekt bag ejendomsvurderingerne.

Det oplyser Skatteministeriet.

"Skatteministre før mig har sat store it-systemer i drift, før de var testet ordentligt igennem, og man var sikker på, at de virkede. Den fejl ønsker jeg ikke at gentage, men derimod tage ved lære af! Danskerne skal have bedre og mere gennemskuelige vurderinger, og jeg vil være på fuldstændig sikker grund, før vi sender juridisk bindende vurderinger til ejerne af alle 1,7 mio. ejerboliger," lyder det fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) i en pressemeddelelse, der fortsætter:.

"Til gengæld starter vi dialogen med boligejerne op tidligt, ligesom vi bliver vigtige erfaringer rigere, inden vi i 2020 løbende sender de bindende vurderinger på gaden. Jeg har truffet beslutningen med åbne øjne, fordi det er en bedre og mere sikker måde at rulle det nye vurderingssystem ud på."

Udskydelsen af de nye ejendomsvurderinger, som omfatter 1,7 millioner ejendomme skyldes, at det nye system til at vurdere fast ejendom endnu ikke er så køreklart, at regeringen tør sætte det i gang som planlagt til næste år.

"Arbejdet med at udvikle et nyt og bedre vurderingssystem er langt. Blandt andet er første del af selve it-systemet udviklet, testet og idriftsat, ligesom udviklingen af den nye vurderingsportal – borgernes samlede online indgang til de nye ejendomsvurderinger – forløber planmæssigt. Derudover er en stor del af de data, som ligger til grund for beregningen af de nye vurderinger, indsamlet. Eksempelvis er der indsamlet cirka 1,3 mio. såkaldte skråfotos af huse og gader, som styrker datagrundlaget bag de nye vurderinger," lyder det i pressemeddelelsen fra Skatteministeriet.

Læs også: Danmark har tradition for kuldsejlede it-projekter i det offentlige: I hvilke andre brancher accepterer man en vare med 1.000 fejl?

Problemramt forløb siden 2013

Udrulningen af de nye ejendomsvurdering kommer nu til at ske i flere etaper.

I 2019 bliver der alene udsendt vejledende vurdering, mens de juridisk bindende vurderinger først vil komme i midten 2020.

Herefter udsendes der erhvervsvurderinger.

De nye ejendomsvurderinger har været i støbeskeen siden 2013.

Her blev det tidligere ejendomsvurderingssystem suspenderet på grund af store unøjagtigheder i vurderingerne.

Det betyder, at det fortsat er boligpriser fra 2011, der ligger til for ejendomsskattens beskatningsgrundlag.

Arbejdet med det nye vurderingssystem gik i gang i 2013, men er blevet ramt af flere forsinkelser siden.

Senest blev vurderingerne udskudt til april 2019, men kan landets boligejere altså først få fat i de jurdisk bindende vurdering i juli 2020.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere