Artikel top billede

Efter 1.475 dages ventetid: Nu er Apple langt om længe klar med en helt ny mini-computer

Netop præsenteret: Apple har netop præsenteret en helt ny Mac Mini, der bliver op til fem gange hurtigere end forgængeren.

1.475 dage.

Så langt tid siden er det, at Apple sidste gang opdaterede den stationære mini-computer, Mac Mini.

Derfor var det mildt sagt en tiltrængt opdatering, som Apple præsenterede tirsdag eftermiddag, da den californiske gigant under præsentation i New York løftede sløret for den nye Mac Mini.

Se også: Netop præsenteret: Apples første nye MacBook Air i otte år er bygget af genbrugsmaterialer

Ligner forgængeren på overfladen

På overfladen ligner den umiddelbart den forrige version til forveksling, men den kan dog genkendes på den nye space-grey farve.

Under motorhjelmen gemmer den på en række potente nyheder, der også betyder, at computeren vil være en attraktiv mulighed for professionelle brugere.

Som noget nyt vil alle Mac Mini’er som minimum være udstyret med processorer på fire kerner, og det vil desuden være muligt at opgradere til processor med seks kerner.

Det betyder, at de vil blive op til fem gange hurtigere end de eksisterende Mac Mini-computere.

Derudover bliver de tilgængelige i udgaver med helt op 64 gb ram og solid state diske på op til 2 terabytes.

Den billigste udgave af Mac Mini kommer til at koste 6.999 kroner herhjemme og vil blive udstyret med 8 gb hukommelse, en quad-core core i3 processor på 3,6 ghz og en 128 gb solid state disk.

Kraftigste variant med hexa-core Core i5 processor og mindst 256GB SSD-lager vil debutere ved 9.699 kroner.

Den nye Mac Mini kan forudbestilles fra i dag med afsendelse allerede på tirsdag.

Læs også: Apple laver helt om på iPad Pro: Her er deres spritnye tablets med væg-til-væg skærm




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel