Artikel top billede

Microsoft: Næsten alle store danske virksomheder er i gang med kunstig intelligens - men halter på implementeringen

Danske virksomheder ligger i front, når det handler om AI-projekter, viser ny undersøgelse. Men implementeringen halter dog stadig. Og brugen er stadig simpel.

Spørger man 25 af Danmarks største virksomheder, så er de langt fremme med brugen af kunstig intelligens (AI) i forhold til andre store virksomheder i Europa.

Det viser en undersøgelse udarbejdet af EY på vegne af Microsoft.

96 procent af de adspurgte virksomheder svarer, at de er i gang med et AI-projekt. Gennemsnittet for de øvrige europæiske lande ligger på 71 procent.

Læs også: Dansk Microsoft-boss opfordrer til skarpere regulering af markedet for kunstig intelligens

De danske virksomheders position i forhold til AI overrasker dog ikke hos Microsoft.

“Danske virksomheder er traditionelt set hurtige og gode til at tage ny teknologi til sig og drage nytte af den, og det er rapporten med til at understrege. Det er for mig virkelig glædeligt, at vi ligger i den europæiske top i forhold til at kaste os ud i AI-projekter, da det har så stort potentiale på tværs af industrier. Det er netop vigtig at komme i gang og lære af sine erfaringer undervejs,” siger Nana Bule, COO i Microsoft Danmark i en pressemeddelelse.

Kun 8 procent er på avanceret stadie

Men selvom Danmark er langt fremme i forhold til andre europæiske virksomheder, så halter det dog stadig med at få implmenteringen helt på plads.

Læs også: Markedet for AI eksploderer: Så mange milliarder bliver der brugt på løsninger baseret på kunstig intelligens

Ifølge undersøgelsen er 52 procent af de danske virksomheder nemlig fortsat i pilotfasen og har altså endnu ikke fuldt implementeret teknologien.

“Selv om mange danske virksomheder er gode til at sætte AI-projekter i gang, ser vi også, at de har svært ved at komme videre fra pilotfasen. Og det kan hæmme konkurrenceevnen på sigt. For at komme fra pilot til produkt peger virksomhederne på, at de har brug for kompetencer inden for data management og en tydeligere digital ledelse og retning i virksomhederne,” lyder det fra Nana Bule.

Læs også: Danmark risikerer at sakke bagud på kunstig intelligens: Nu er regeringen nu på vej med den første national AI-strategi

Samtidig svarer kun otte procent af de danske virksomheder, at selskabet bruger AI på et avanceret stadie. Her ligger det europæiske gennemsnit på 23 procent.

AI bliver brugt i forretningen

Danske virksomheder er ifølge undersøgelsen foran deres europæiske konkurrenter på flere områder.

Men særligt inden for forskning skiller danske virksomheder sig ud.

AI-teknologien bliver nemlig brugt af 56 procent af de adspurgte virksomheder i forsknings- og udviklingsarbejdet. Det europæiske gennemsnit er 36 procent.

Derudover fremhæver Microsoft selv, at 60 procent af de danske AI-projekter er drevet som en kombination af it-projekter og forretningsstyrede initiativer.

Læs også: Microsofts medarbejdere protesterer: Vil ikke være med til at lægge computerkraft til amerikansk AI-krig

Det sammer gælder i gennemsnit for 45 procent af de europæiske virksomheder.

“Det er en særlig styrkeposition for danske virksomheder, at AI-projekterne er kommet tættere på kerneforretningen og ikke primært lever i IT-afdelingen. Her skiller vi os markant ud fra de andre europæiske lande. Det er helt afgørende for de danske virksomheders succes, at AI-projekterne tager udgangspunkt i de forretningsmæssige udfordringer og muligheder – og forankres bredt i organisationen, hvis vi for alvor skal have gennembrud inden for kunstig intelligens de kommende år,” siger Nana Bule.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere