Artikel top billede

Windows 10's katastrofe-update: Derfor begyndte den pludseligt at slette brugernes filer

Den seneste Windows 10 opdatering kunne i værste fald slette vigtige filer. Microsoft sætter tal på hvor mange der er berørt af den katastrofale fejl.

Da efterårets store lancering af den nye Windows blev søsat 2. oktober, satte Microsoft en kædereaktion i gang, som i værste tilfælde kunne slette vigtige filer hos brugerne.

Funktionsopdateringen, kendt som Windows 10 version 1809, rummede nemlig en fejl, som i visse tilfælde kunne slette brugernes ’Dokumenter’-mappe – det sted hvor Windows 10 brugerne typisk gemmer vigtige Word-dokumenter, billeder og andet vigtigt indhold.

I stedet for at flytte de vigtige filer til et sikkert sted under opdateringsprocessen, det Microsoft kalder ’Known Folder Redirection’, blev der i stedet dannet tomme mapper, uden at filerne fulgte med.

Når ’Dokumenter’-mappen efterfølgende skulle genskabes, var filerne ikke længere at finde for styresystemet, som PCWorld forklarer.

Hos de berørte brugere blev filerne ifølge Microsoft kun delvist slettet – de figurerede ikke længere på maskinen ifølge styresystemet, men kunne fysisk set stadigt finde på enhedens disk.

Derfor anbefalede Microsoft også brugerne at minimere brugen af enheden maksimalt, for at undgå overskrivelse af data.

Se også: Microsoft: ’Brug ikke pc’en, hvis Windows 10-opdateringen har slettet dine filer’

Den 7. oktober trak Microsoft stikket til den filslettende opdatering.

70.000 kunne være blevet ramt

Fejlen er siden 9. oktober blevet identificeret og fejlrettet skriver Microsoft på deres blog.

Microsoft oplyser samtidigt, at samtlige berørte brugere er blevet identificeret og anslår, at der tale om en ud af 10.000 opdateringer, som er gået galt.

Selvom fejlen sjældent opstod, tæller Windows 10 i dag omkring 700 millioner brugere. Havde disse valgt at hente opdateringen i udrulningens første uge, ville det betyde 70.000 tilfælde af kritisk datatab.

Microsofts uheldige opdatering vækker samtidig bekymring for, at selskabets proces for kvalitetssikring halter. Selskabet er, ifølge kilder i Windows Insider programmet, blevet gjort bekendt med problemet tre måneder forud for lanceringen af den nyeste Windows 10.

Det forløb beskriver Computerworld her: Seneste Windows 10-opdatering er endnu en fiasko – se hvor kæden falder af for Microsoft i processen

Udrulning genoptaget – i begrænset omfang

Efter sin katastrofale lancering af Windows 10 version 1809, begynder selskabet nu igen at udrulle en fejlrettet version af softwaren ud.

I første omgang er det dog kun betatesterne i selskabets ’Insider’-program der, kan få fingre i den nyeste Windows version.

Se også: Microsoft slipper ny Windows 10 løs: Her er alle nyhederne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere