Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgenbriefing: Google trækker stikket til socialt medie: Databrud i op til 500.000 konti / Cybersikkerhedscenter skal have udvidede beføjelser / Visma vil bygge nyt hovedkvarter i midten af København / iOS 12 installeret på en ud af to iOS-enheder

Google trækker stikket til socialt medie: Op til 500.000 konti kan være misbrugt. Lovforslag: Center for Cybersikkerhed skal have udvidede beføjelser. Visma vil bygge nyt hovedkvarter i midten af København. iOS 12 installeret på halvdelen af verdens iOS-enheder

Google trækker stikket til socialt medie: op til 500.000 konti kan være misbrugt

En softwarefejl er ifølge Google årsag til, at selskabet nu vælger at trække stikket til søgegigantens sociale medie, Google+ for forbrugere. Det skriver Bloomberg.

Fejlen gør, at op mod 500.000 brugere kan have oplysninger som navn, adresse, alder og beskæftigelse lækket. Ifølge en intern undersøgelse er der ikke tegn på, at sikkerhedshullet er blevet udnyttet.

Selskabet har været bekendt med sikkerhedshullet siden marts måned. Softwarefejlen er siden blevet rettet.

Ifølge the Wall Street Journals oplysninger har Google valgt ikke at offentliggøre oplysningerne tidligere af frygt for myndigheder indgriben, skærpet af den negative omtale som Facebook har lidt under siden forårets Cambridge Analytica skandale.

Lovforslag: Center for Cybersikkerhed skal have udvidede beføjelser

Regeringens lovprogram for det kommende folketingsår lægger op til at give det nyligt oprettede Center for Cybersikkerhed udvidede beføjelser.

Af den forslåede lovtekst fremgår det, at en række, ikke nærmere specificerede, initiativer skal søsættes for at styrke Center for Cybersikkerheds muligheder for at imødegå den stigende cybertrussel.

”Lovforslaget vil indebære, at de lovgivningsmæssige rammer for Center for Cybersikkerhed tilpasses til det aktuelle trusselsbillede og den teknologiske udvikling med respekt for retssikkerheden og den personlige frihed,” lyder det i lovforslaget.

Lovforslaget bliver behandlet i februar 2019.

Visma vil bygge nyt hovedkvarter i midten af København

Softwarevirksomheden Visma går snart i gang med at bygge nyt hovedkvarter i Carlsberg Byen i midten af København, meddeler selskabet.

Det nye hovedkvarter, ‘Visma Huset’, får plads til 1.100 medarbejdere, og selskabet venter at kunne flytte ind i 2021. Ifølge selskabet bliver det det største hovedkvarter i hele den norske Visma-konceren.

For tiden har de fem forskellige Visma-selskaber 750 medarbejdere herhjemme, og det er planen, at de alle skal samles i Visma Huset. Første spadestik rammer jorden i november.

iOS 12 installeret på halvdelen af verdens iOS-enheder tre uger efter lancering

Apples iOS 12, der blev udsendt 17. september, er allerede nu installeret på omkring halvdelen af verdens iOS-enheder, hvilket sige iPhones og iPads.

Det viser tal fra analysehuset Mixpanel, som du finder her.

Dermed har iOS-brugerne taget noget pænere imod iOS 12 end forgængeren, iOS 11. Det tog nemlig omkring to måneder, inden den rundede de magiske 50 procent iOS-brugere i verden.

Til gengæld tog det på samme måde også blot et par uger for iOS 10 at runde 50 procent af iOS-brugerne.

Du kan læse mere om iOS 12 her: Apple præsenterer iOS 12 – hurtigere, smartere Siri, mindre stress og nye grimasser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere