Artikel top billede

(Foto: (c) 2014 Eric Slomanson. All Rights Reserved. / Photographer: Eric Slomanson)

Amazon bliver hyldet for lønstigninger til lagerarbejdere: Men i virkeligheden kan de ansatte ende med at tabe penge på det

Amazon har hævet minimumslønnen for de ansatte, men i stilhed har den amerikanske tech-gigant også fjernet en række lukrative aktie- og bonusprogrammer for de ansatte.

Amazon valgte tidligere på ugen at hæve minimumslønnen for sine ansatte til 15 dollar, hvilket blev mødt med ros fra prominente amerikanske politikere som demokraten Bernie Sanders.

Men nu hævder flere af Amazons lagermedarbejdere, at de kan risikere at komme til at tjene mindre efter lønstigningen.

Det skriver det amerikanske tech-medie The Verge.

Fjerner lukrative ordninger

For samtidig med lønstigningen fjerner Amazon et aktie-program og et bonusprogram for de ansatte på Amazons lager.

Aktieprogrammer betyder blandt andet, at nyansatte lagerarbejdere modtager to Amazon-aktier, hvilket med den aktuelle kurs svarer til lige knap 25.000 kroner. Derudover får medarbejderne en option på yderligere én aktie hvert år.

Der til kommer et bonusprogram der ifølge The Verge betyder, at Amazon-ansatte, hvis de når deres produktionsmål kan få en bonus på 8 procent hver måned, og i månederne op til julen og thanksgiving kan bonusen nå helt op på 16 procent.

Ifølge The Verge kritiserer flere Amazon-medarbejdere på sociale medier den nye lønstruktur for at være et pr-stunt, der ikke er i medarbejdernes interesse.

En talsperson fra Amazon siger dog til den amerikanske tv-station CNBC, at den nye lønstruktur samlet set vil betyde, at de ansatte kommer til at tjene mere hver måned og samtidig vil det beløb de får udbetalt i månedsløn blive mere forudsigeligt.

Læs også: Amazon kan komme til at lide samme skæbne som Uber i Danmark - fagbevægelse ruster sig til kamp




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere