Artikel top billede

It-problemer i Nordea på lønningsdagen: Har store problemer med at overføre penge

Der er store problemer med pengeoverførsler og lønudbetalinger for Nordeas kunder. Nordeas it-afdeling arbejder på højtryk. "Vi har fundet fejlen, og indenfor de næste par timer skulle alle pengeoverførsler være gået igennem," lyder det fra banken.

(Artiklen er opdateret med kommentar fra Nordea)

Nordea har tilsyndeladende igen problemer med udbetaligner og pengeoverførsler på månedens lønningsdag. Denne gang er der tale om problem med batch-flow.

"Vi har haft et problem med vores batch-flow her til morgen, og opdagede det klokken 4. Vi har fundet fejlen, og indenfor de næste par timer skulle alle pengeoverførsler være gået igennem. Vi er rigtig kede af de gener, det har givet vores kunder," siger Tenna Schoer, pressekonsulent hos Nordea og understreger:

"Vi tager det utroligt alvorligt, og vi gør alt, hvad vi overhoved kan for at sikre, at det ikke sker igen."

Tidligere i dag blev Nordeas kunder mødt af denne besked på Facebook:

"Kære kunder. Vi har desværre nogle udfordringer med pengeoverførsler i dag. Derfor oplever mange af jer, at pengene ikke er gået ind på modtagerkontoen endnu. Vores it-afdeling har knoklet siden klokken 04:00 i morges, og vi er oprigtig kede af de gener, det giver. Vi forsikrer jer for, at vi arbejder på højtryk for at løse det, men i øjeblikket har vi ikke en tidshorisont. Så snart vi har nyt, opdaterer vi her, og gør naturligvis alt for at få det løst inden weekenden."

Frustrerede Nordea-kunder

Opdateringen fra Nordea får en hård medfart af bankens kunder.

Opslaget er efter kort tid godt fyldt op med vrede kommentarer fra Nordea-kunder.

Mens nogle melder, om at de ikke har oplevet problemerne endnu, er andre mildest talt forundrede over, at der nu igen ser ud til at være problemer med Nordeas it.

”Kære Nordea, var det ikke snart på tide, at der blev gjort noget ved jeres it-system. Det sker jo ret tit, det her. Det er bare ikke godt nok,” skriver en, mens an anden Nordea-kunde bare er træt af de mange beskeder om it-problemer hos Nordea.

”Kan I ikke bare nøjes med at lave en opdatering, hvis det, mod forventning, en enkelt gang skulle virke på den sidste eller første hverdag i måneden. Intent breaking news i dette.”

Et problem kommer sjældent alene

Det er ikke lang tid siden, at Nordeas netbank også var ramt af nedbrud - ligeså på den store løningsdag.

31. juli meldte banken således også om nedbrud, hvor Nordea-kunderne ikke kunne tilgå netbanken i flere timer.

Dengang meldte Nordea, at problemet skyldtes interaktion med NemID.

Læs mere: Nordeas netbank ramt af nedbrud på lønningsdag

For få dage siden, var Nordea også ude og advare om falske SMS'er, hvor man bliver bedt om at oplyse bruger-ID, adgangskode og sende et billede af sit NemID.

"Igen med gode hensigter vil bede om at få sendt eller uploade et billede af NemID. Slet derfor disse SMS'er," skriver Nordea.

Computerworld har uden held forsøgt at få en forklaring fra Nordea på, hvad der er gået galt i it-systemerne.

Denne meddelelse har Nordea lagt op på sin Facebook-side klokken 10:38.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren