Artikel top billede

Foto: Sundhedsministeriet/Flemming Leitorp. (Foto: Leitorp + Vadskær ApS)

Sundhedsminister: Der ville være fordele i at have ét EPJ-system i Danmark

Der vil være en række fordele i at have blot ét EPJ-system, som dækker hele landet fremfor rækken af systemer, som vi har i dag, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)

Der ville være fordele ved at have et enkelt, sammehængende EPJ-system, som dækker hele Danmark fremfor de forskellige, som regionerne i dag har valgt.

Sådan lyder det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i et svar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

“Der vil være en række klare fordele ved at konsolidere til ét EPJ-system i Danmark, som ville kunne imødegå en række af de udfordringer, som i dag opleves med it-systemerne på de danske sygehuse,” lyder det fra Ellen Trane Nørby.

I svaret til udvalget - som du finder her - peger hun på, at blandt andet patientdata vil være lettere tilgængelige på tværs af sygehusene.

Samtidig vil det ‘være en fordel, at sundhedspersoner kun skal lære at arbejde i ét EPJ-system, ligesom det andet lige vil give mere fleksibilitet ift. mobiliteten af både patienter og klinikere på tværs af landet,” hedder det.

Ifølge sundhedsministeren vil et samlet EPJ-system, som dækker alle regioner i hele landet kunne føre til lavere omkostninger til drift, vedlighehold og og udvikling.

Det skyldes, at “der vil være stordriftsfordele ved, at tilretninger kun skal laves én gang til et enkelt system i stedet for flere gange til flere systemer,” meddeler ministeren.

Også ulemper

I dag tegner der sig et billede af et todelt Danmark på EPJ-fronten.

Region H og Region Sjælland har valgt den udskældte Sundhedsplatformen fra amerikanske Epic med NNIT som underleverandør, mens de jydske regioner har valgt Systematics løsning.

Sundhedsministeren peger i svaret til udvalget på, at et samle, landsdækkende EPJ-system også vil indebære en række udfordringer.

“Etableringen af ét nationalt EPJ-system vil imidlertid også indebære en central udfordring i, at den samlede drift af sygehusene hænger tæt sammen med driften af it og digitale løsninger. Når regionerne derfor i dag, som en integreret del af det samlede ansvar for driften af sygehusene, også har ansvar for indkøb og drift af it-systemerne tilgodeser det, at både valget af EPJ-system, drift og videreudvikling kan prioriteres i forhold til de kliniske arbejdsgange og opgaver mv., som ligger i den enkelte region,” hedder det.

Ministeren peger på, at regeringen i den kommende sundhedsreform vil igangsætte ‘en række indsatser’ til at sikre bedre sammenhæng i patientbehandlingen på tværs af de danske sygehuse.

Se hele svaret fra sundhedsministeren til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg her.

Læs også: Regionsformand forudser opdeling af Danmark: Vestdanmark samler sig om Systematics løsning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren