Artikel top billede

Danmark topper i ny prisundersøgelse: Vi betaler den højeste pris for vores Netflix-abonnement

Prisen for et Netflix-abonnement i Danmark er den højeste i verden, mens japanerne ifølge en ny undersøgelse er dem, der får mest indhold for pengene.

Hvis du synes, at prisen for dit Netflix-abonnement er lidt pebret, så tager du ikke fejl.

For ifølge en ny prissammenligning foretaget af analyse-virksomheden Comparitech er Danmark (samt Grønland og Færøerne) det sted i verden, hvor Netflix opkræver de højeste abonnementspriser.

Ifølge Comparitech er den danske pris på 79 kroner for det billigste abonnement lige knap 55 procent højere end prisen for et tilsvarende Netflix-abonnement i USA, hvor prisen lyder på 9,1 dollar.

Det næstdyreste land er Schweiz, hvor et abonnement koster 11,90 schweizer frank, hvilket svarer til lige knap 73 kroner med den aktuelle kurs.

Læs også: Netflix forsøger sig med nye streaming-pakker: Giver valget mellem dyrere abonnementer eller dårligere vilkår

Her er Netflix billigst

Et Netflix-abonnement er til gengæld billigt i Tyrkiet, hvor et abonnement 15,99 tyrkiske lira om måneden, hvilket svarer til 16,55 danske kroner. Holdes den tyrkiske pris om mod den gennemsnitlige indkomst i landet er Netflix dog alligevel billigere i Danmark.

I Tyrkiet udgør prisen på Netflix-abonnement 0,37 procent af bruttonationalproduktet pr indbygger, mens den danske pris blot udgør 0,26 procent af BNP pr indbygger i Danmark

De japanske Netflix-brugere er i øvrigt dem, der får mest indhold for pengene. Her indeholder Netflix-biblioteket ifølge Comparitechs undersøgelse 6.000 titler, hvilket er mere end noget andet sted i verden.

Læs også: Med medieforlig skal Netflix og HBO tvinges til kæmpe-investeringer i dansk indhold - men hvordan skal det lige foregå?




IT-JOB

Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab

IT supporter

Bunker Holding A/S

Senior CRM Developers

Patent- og Varemærkestyrelsen

Projektleder
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere