Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: British Airways hacket - data på tusindvis af kunder ramt / Bitcoin styrtdykker / Danske banker er blevet bedre til cybersikkerhed - siger de selv

British Airways hacket - data på tusindvis af kunder komprommiteret. Bitcoin styrtdykker. Danske banker er blevet bedre til cybersikkerhed - siger de selv. Hesehus-platform skifter navn til Bizzkit. Svensk kongehus banede vejen for Intranote.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

British Airways hacket - data på tusindvis af kunder ramt

Har du fløjet med British Airways i den seneste tid, kan dine data være blevet kompromiteret.

BBC skriver, at selskabet er blevet hacket mellem 21. august og 5. september, hvor hackerne har haft adgang til ‘personlige og finansielle’ detaljer om kunder, der har booket billetter.

Hele 380.000 transaktioner er blevet ramt, hedder det.

British Airways meddeler, at problemet er blevet løst, og at alle ramte kunder er blevet kontaktet.

Selskabet har i dag indrykket annoncer i en række britiske aviser, hvor det beklager hændelsen.

Bitcoin styrtdykker

Bitcoin-kursen dykker kraftigt for anden gang på blot 24 timer.

Værdien på den kendte kryptovaluta faldt i går yderligere ni procent til nu godt 6.500 dollar.

Bitcoinen er som de øvrige uregulerede kryptovalutaer meget volatil og præget af meget store udsving. Vi husker vel alle den ‘kryptovaluta-feber,’ der i efteråret og vinteren ramte verden og sendte mange kryptovalutaer eksplosivt i vejret.

Her toppede bitcoin i december med en værdi på mere end 20.000 dollar for en enkelt bitcoin.

Ifølge aktieanalytikere er bitcoin nu på vej mod den næste milepæl, som er grænsen på 5.000 dollar.

Danske banker er blevet bedre til cybersikkerhed - siger de selv

De danske banker er blevet bedre til at håndtere cybersikkerhed. Det synes de i hvert fald selv, viser en rundspørge, som Nationalbanken har udarbejdet.

“De fleste kerneaktører i den finansielle sektor vurderer, at de har løftet deres cyberrobusthedsniveau siden 2016. Få kerneaktører i sektoren har ikke forbedret deres niveau,” lyder det fra Nationalbanken.

Nationalbanken påpeger, at trusselsniveauet mod den danske finanssektor er højt.

"Med cybertrusselsniveauet in mente er det vigtigt, at indsatsen for at forbedre cyberrobustheden fortsættes, og at ingen hviler på laurbærrene. Nationalbanken vil derfor også i de kommende år følge udviklingen på cyberområdet tæt og blandt andet gennemføre lignende undersøgelser af cyberrobusthedsniveauet,” lyder det fra banken.

Du finder hele rundspørgen her: Cyberrobustheden i den finansielle sektor.

Hesehus-platform skifter navn til Bizzkit

Danske Hesehus ændrer navnet på selskabets e-commerce-platform, der hidtil har båret samme navn som selskabet.

Fremover kommer platformen til at hedde Bizzkit. Beslutningen om at skifte navn med henblik på at ekspandere. Hesehus har blandt andet lige åbnet kontor i Sverige.

"Hesehus lyder bare ikke rigtig godt, hvis man siger det på engelsk eller fransk, vel?,” lyder det fra selskabet.

“Så vi har tænkt i nyt navn til vores platform. Det har været en spændende proces, og vi er landet på et rigtig godt navn, der fortæller historien om, hvad vores platform kan,” lyder det fra direktør Lars Hedal.

Svensk kongehus banede vejen for Intranote

Det svenske kongehus og SAS var isbrydere for det Silkeborg-baserede softwarehus Intranotes vej ind på det svenske marked, skriver Børsen.

Selskabet har i dag syv ansatte og 48 kunder i Sverige, og direktør Klaus Skriver er flyttet til Stockholm med hele sin familie.

“De synes vi er ineffektive, fordi vi hele tiden laver om og får nye idéer. Omvendt synes danskerne, svenskerne er ineffektive, fordi konsensuskravet betyder, at der fra midsommer ikke træffes beslutninger indtil september, fordi der altid er en chef på ferie,” siger han til avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere