Artikel top billede

Foto: Dan Jensen (Foto: Dan Jensen)

Microsoft indfører krav om 12 ugers betalt barselsorlov for alle underleverandører i USA

Microsoft indfører nye krav til sine amerikanske underleverandører: Vil man have del i den lukrative Microsoft-forretning, skal man give alle medarbejdere mulighed for betalt barselsorlov. "Vi forstår, at beslutningen i den sidste ende vil føre til øgede omkostninger for Microsoft," lyder det fra Microsoft.

Mindst 12 ugers betalt barselsorlov til alle medarbejdere med op til 1.000 dollar om ugen i løn.

Sådan lyder det klare krav, som Microsoft indenfor det kommende år vil sikre, at alle selskabets amerikanske underleverandører, som har mere end 50 medarbejdere, lever op til kravene.

Microsoft formulerede kravene for flere år siden. Nu er tiden kommet til at implementere dem.

“Reglerne gælder for alle leverandører med mere end 50 medarbejdere og dækker alle medarbejdere, der leverer en stor indsats for Microsoft,” lyder det fra Microsoft.

Ifølge selskabet har blot 13 procent af beskæftigede amerikanere i dag adgang til betalt barselsorlov.

“Vi har længe vidst, at sundhed, velbefindende og diversiteten blandt vores medarbejdere hjælper Microsoft til succes,” skriver selskabet i et blogindlæg, som du kan [url=læse her.

Her peger Microsoft også på, at ansatte, der har fået betalt deres barselsorlov, generelt producerer bedre, har højere arbejdsmoral og forbliver længere på arbejdspladsen.

I blogposten skriver selskabet også, at det i den kommende tid vil arbejde med underleverandørerne for at få dem til at forstå konsekvenserne af selskabets beslutning på en ‘gennemtænkt måde.’

“Vi forstår, at beslutningen i den sidste ende vil føre til øgede omkostninger for Microsoft,” lyder det fra selskabet.

Microsoft har omkring 1.000 underleverandører i USA, som leverer en lang række forskellige ydelser og produkter til selskabet.

Det er uklart, hvor mange medarbejdere disse 1.000 selskaber har tilsammen, men der er tale om mange tusinder.

Ifølge Microsoft gælder de nye regler ikke underleverandører uden for USA.

Som det er tilfældet herhjemme, konkurrerer også de amerikanske it-virksomheder om at få fat i de bedste medarbejdere. Og her spiller ting som barselsorlov og andre ting inden for ‘work-life-balance’ en vigtig rolle.

IBM udvidede således i fjor barsels-perioden fra 14 til 20 uger. Netflix indførte i 2015 ubegrænset betalt barselsorlov til de ansatte i det første år, efter en barnefødsel.

Facebook har ligeledes indført fire måneders betalt barselsorlov til de ansatte.

Læs også: Altid online, uhyre selvbevidste og altid krævende: Her er fem gode råd til at forstå din næste - unge - chef




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere