Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

YouSee hæver priserne på alle tv-pakker igen

YouSee hæver endnu en gang priserne på alle tv-pakker til nytår. Som et plaster på såret lancerer selskabet en ny tv-kanal og en app til AppleTV, der betyder, at kunderne nu kan droppe den forhadte tv-boks.

Det er efterhånden en tilbagevendende begivenhed, og årsskiftet mellem 2018 og 2019 bliver ingen undtagelse.

Her hæver Yousee igen priserne på danskernes tv-pakker.

Alle Yousee-kunder der har en bland selv-pakke eller en grundpakke skal fra nytår betale 10 kroner mere om måneden, mens priserne for kunder med mellempakken og fuldpakken stiger med henholdsvis 20 og 25 kroner om måneden fra nytår. Det skriver Finans.

"Når vi forhandler priser på indhold, arbejder vi hårdt på at holde priserne så lave som muligt, for selvfølgelig er vores kunder aldrig begejstrede for en prisstigning. Vi kan dog ikke komme uden om en mindre prisstigning, som til gengæld sikrer, at vi også fremover kan give vores kunder masser af godt indhold og den bedste tv-oplevelse," siger Yousees nye administrerende direktør, Jacob Mortensen, til mediet.

Læs også: TDC køber 40 procent af dansk cloud-komet for større tocifret millionbeløb

Yousee lancerer ny kanal

Yousee har i de senere år set sig nødsaget til at hæve priserne for tv-pakkerne, da flere og flere kunder dropper pakkerne for i stedet at bruge pengene på streamingtjenester.

Mens der bliver færre kunder til at betale gildet, stiger rettighederne hos flere af tv-selsaberne samtidigt i pris.

Yousee prøver dog at give tv-kunderne et lille plaster på såret ved fra nytår at lancere en ny tv-kanal, der automatisk bliver del af kundernes grundpakker.

Kanalen, der endnu ikke har fået et navn, kommer til at sende et miks af originalt dansk indhold, forskellige amerikanske serier, som YouSee har adgang til, samt indhold fra et nyt samarbejde med amerikanske tv-selskab Fox.

Den nye kanal bliver dermed Yousees anden kanal, da selskabet i maj lancerede kanalen Yousee Comedy.

Det kan du læse mere om her: TDC kæmper for at bremse kundeflugt: Yousee lancerer digital comedy-kanal

Du kan droppe tv-boksen

Derudover melder Yousee, at det fremover også vil blive muligt for kunderne at droppe den forhadte tv-boks, der hidtil har været et krav for kunderne - med mindre de har haft Samsungs SmartTV, Android og Google Chromecast - hvis de skulle have adgang til Yousee-tv.

Tv-boksen har været genstand for megen kritik, men ifølge nyhedsbureauet Ritzau lancerer Yousee i næste uge en app til AppleTV, der gør tv-boksen overflødig.

I september lanceres der også en app til LG.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere